Annonce
Vesterhavsposten

Et facebookopslag gav et skånejob som chauffør

Der er flere ruter med skolebusserne på Billum Friskole. Både i nærmeste omegn, men også til Esbjerg, er der dagligt to ruter.
Annette er lykkelig for skånejobbet som chauffør på Billum Friskole, hvor hun kører turene til især Esbjerg for at hente og bringe børn både morgen og eftermiddag.
Annonce

Billum/Oksbøl: 43-årige Annette Nielsen, der bor i Oksbøl, har været ansat som buschauffør for skolebusserne på Billum Friskole siden december sidste år.

- Jeg er førtidspensionist, og savnede at komme ud og være blandt andre mennesker med en struktureret hverdag, siger hun, der lider af en kronisk tarmsygdom, og fortsætter:

- Derfor lagde jeg et opslag på Facebook, der gjorde, at skolen kontaktede mig, og det er bare det bedste, der kunne ske.

Annette Nielsen har prøvet lidt af hvert, efter hun fik sin førtidspension. Oprindelig er hun uddannet fotohandler og mediegrafiker, men hun har siden blandt andet passet reception og undervist i zumba.

Annette Nielsen er meget glad for sit skånejob. Hun arbejder 12 timer i ugen som buschauffør for Billum Friskole fordelt på morgen- og eftermiddagsvagter. Det passer helt perfekt til hende og helbredet. Foto: Tatjana Johnsson
I Billum Friskoles skolebusser bliver der spurgt ind til dagens oplevelser. Det sørger et frivilligt korps af chauffører for. Foto: Tatjana Johnsson

Børn i alle aldre er ved at finde sin plads i bussen.

- Det er hyggeligt og afslappende at køre med skolebussen, siger Mira Bruun Thomsen, der følges med sin søster Suna.


Det er hyggeligt og afslappende at køre med skolebussen

Mira Bruun Thomsen, elev på Billum Friskole


Annonce

Koordinering og struktur på dagen

Annette Nielsen kører 12 timer om ugen, og er glad for at timerne er fordelt morgen og eftermiddag, for ellers havde hun ikke kunne holde til det med den sygdom, hun lever med.

- Jeg er også den, der tager mod beskeder og koordinerer forskellige ting gennem dagen, så ingen kommer til at hente eller vente forgæves, siger hun, inden hun smækker døren i til bussen og tøffer mod Hjerting med otte glade børn, der intet har imod turen - tværtimod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Ole flytter over til Knud

Vesterhavsposten

Uhygge i dyreparken

Annonce