Annonce
Vesterhavsposten

Fællesjagt ved Filsø var en stor succes med 97 krondyr

Vildtparaden efter fællesjagten blev holdt ved Blåbjerg Flugtskydningsklub. Kun cirka en tredjedel af de nedlagte krondyr var med til paraden. Foto: Naturstyrelsen Blåvandshuk
Fællesjagten ved og omkring Filsø fik på kun tre timer reguleret den store bestand af kronvildt med 97 krondyr. Deraf de 15 på jordene ved Filsø.
Annonce

Filsø: Spændingen var stor, da ejerne af Filsø stod bag den første fællesjagt på kronvildtet i fredags. Ejerne er Aage V. Jensen Naturfond, som siden den delvise genopretning af Filsø i 2012 årligt selv nedlægger 30-40 hinder og kalve.

Men på opfordring af blandt andre de lokale jagtforeninger i Henne og Stausø, så holdt Filsø sammen med Naturstyrelsen Blåvandshuk en tre timers fællesjagt, hvor vildtet blev drevet ud på naborevirerne. For bestanden i hele området er de senere år øget til stor gene for mange landmænd.

Vi har ikke tidligere fællesforvaltet på tværs af skel. Det her er vejen frem.

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond

Annonce

85 til parolen

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensen Naturfond var selv meget spændt på, hvor mange der dukkede op til parolen ved Blåbjerg Flugtskydningsklub.

- Der var 85 med til parolen. Det gjorde det allerede til en halv succes, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Og det endte med en hel succes, da jægerne nedlagde 97 krondyr. Udelukkende hinder og kalve og nogle spidshjorte og en understregning af, hvor effektiv en fællesjagt på tværs af skellene er.

For de 82 blev skudt uden for Filsøs jorde. Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at på Aage V. Jensen Naturfonds egen jord skød jægerne 15 hinder og kalve.

- Vi har ikke tidligere fællesforvaltet på tværs af skel. Det her er vejen frem, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Men om der bliver en fællesjagt næste år, det er endnu ikke besluttet.

Annonce

Naboer klar igen

Men de lokale jagtforeninger er klar.

- Det ville være fint. Jeg tror også, at mange naboer gerne vil være med igen, siger Hans Christian Olesen, der er formand for Henne Jagtforening.

Han deltog selv i jagten og nød den gode stemning.

- Der var gang i den, og krondyrene kom ud i små rudler, fortæller Hans Christian Olesen, der dog ikke selv fik nedlagt et stykke kronvildt.

Fællesjagten ved Filsø på tværs af skellene var en kæmpesucces med 97 nedlagte krondyr. Foto: Naturstyrelsen Blåvandshuk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Teater gør stærk og giver venskaber

Annonce