Annonce
Vesterhavsposten

Familieforetagendet har camping-glamour, men er også ramt af prisstigningerne

Anne Skovbølling med sin papfar Jari Christensen. Sammen med Annes mor og Jaris kone, Helle Møller Mikkelsen, ejer de campingpladserne Nymindegab Familie Camping, Houstrup Camping og Tipperne Camping.
De generelle prisstigninger mærkes på de tre campingpladser, som et familiært trekløver står bag i Houstrup, Nymindegab og Tipperne. Samtidig er det svært at tiltrække rigeligt med sæsonarbejdskraft. De har netop slået dørene op til en ny sæson.

Houstrup/Nymindegab/Tipperne: De tre campingpladser Nymindegab Familie Camping, Houstrup Camping og Tipperne Camping er ejet af et familiært trekløver: Anne Skovbølling samt hendes mor Helle Møller Mikkelsen og hendes papfar Jari Christensen.

Helle Møller Mikkelsen har i 20 år drevet Nymindegab Familie Camping. I 2021 kom ikke kun Houstrup Camping til, men også Tipperne Camping blev overtaget.

- Det er en fordel med tre steder, så vi kan slå vores sprudlende energi sammen over tre campingpladser, siger Jari Christensen med et smil og medgiver, at det har været en stejl læringskurve.

Annonce

Jeg tænker, at der er marked for nogle, der gerne vil naturen, men ikke gider at lave mad på trangiasæt.

Jari Christensen

Glamping er luksus

Et nyere fænomen er glamping. Ordet er en sammentrækning af glamour og camping. På glamping kan man få bekvemmeligheder såsom en god seng at sove i, morgenbrød serveret på sengen og champagne.

I familieforetagendet har de som noget nyt i år investeret i tre glamping-telte til Tipperne Camping.

- Der er gennemsigtigt tag i teltet, så man kan kigge op til stjernerne, fortæller Anne Skovbølling.

Appellen er mod luksus-outdoor-mennesker, og tendensen har været stigende omkring de sidste fem år.

- Jeg tænker, at der er marked for nogle, der gerne vil naturen, men ikke gider at lave mad på trangiasæt, siger Jari Christensen.

På Tipperne Camping satser Jari og Anne blandt andet på glamping - opgraderet camping med blandt andet gode senge og champagne. Foto: Kirstine Høj
Annonce

Prisstigningerne mærkes

Anne Skovbølling bemærker, at selv prisen på toiletpapir er steget siden marts.

- Hver uge får vi mails fra vores leverandører om, at priserne er steget, fortæller hun.

På de tre campingpladser har de sat prisen på kilowatt op med omtrent 1 krone, ligesom dagens aftensmenu nu koster 85 kroner mod 75 kroner før.

- Vi har sat priserne op, fordi vi ellers ville få underskud. Vi har kun fået én negativ kommentar om prisstigningerne. Ellers er det kommentarer som: ”Er det ikke steget mere?” og ”Vi forstår det godt”, siger Anne Skovbølling.

- Priserne svinger fra uge til uge. Hvis priserne falder, er vi også klar til at sætte dem ned igen, siger Jari Christensen.

Annonce

Sæsonmedarbejdere søges

Samme dag som Vesterhavsposten besøgte campingpladsen i Houstrup, deltog Jari Christensen og Anne Skovbølling i Jobtorvet på Varde Gymnasium for at søge efter sæsonmedarbejdere. Her uddelte de materiale med henblik på at skaffe sæsonarbejdere.

Der mangler nemlig cirka 10 stykker sammenlignet med de 28 på lønningslisten sidste år. Alternativet er, at de må løbe stærkere rundt på campingpladserne.

Dog er et tysk par fra Bremen kommet til undsætning med arbejdskraft, og de har købt et hus i Nymindegab og er ved at lære dansk.

Håbet er, at en række unge mennesker vil arbejde og gerne også bo på campingplads for sæsonen.

Annonce
Vesterhavsposten

Tilflytteren Birgitte har flyttet Sportigan til det gamle apotek

Annonce
Vesterhavsposten

Boldklubben Vestkysten kåret som tredjebedste idrætsforening

Annonce
Ugeavisen Varde

Naturvejleder fortæller om naturens afslappende påvirkning

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Ny bankrådgiver i Nordea Bank Varde

Vesterhavsposten

Outlet og svigerdatter blev fast del af tøjbutik

Ugeavisen Varde

Udstilling i nyåbnet galleri reflekterer over livets gang

Vesterhavsposten

Butiksejer: ”Det ville være en katastrofe”

Vesterhavsposten

Biler, påskeæg, godter og gavekort er klar til AMOK Søndag

Ugeavisen Varde

Lokal maler nyfortolker det vestjyske landskab

Annonce