Annonce
Vesterhavsposten

Nedlukning, selvtest og strejke: Frøstruphave-elever ser tilbage på et kaotisk skoleår, hvor de er blevet frarøvet tre måneder

Mads Kristensen og Rikke Bjerg er som så mange andre efterskoleelever tæt på årets sidste skoledag. De ser tilbage på et år, der på mange måder har været atypisk med aflyste udlandsture, nedlukning og større og mindre gruppe på efterskolen, der har haft stor betydning for muligheden for at danne sociale relationer. Foto: Martin Jørgensen
Det har på mange måder været et tumultarisk år som efterskoleelev med skiftende restriktioner, nedlukninger og selvtests. Rikke Bjerg og Mads Kristensen har begge været elever på Frøstruphave Efterskole, og Vesterhavsposten har mødt dem til en snak om året, der er gået.

Nørre Nebel: Et efterskoleår er noget helt særligt. Det kan alle, der har prøvet det, skrive under på. Den første nervøsitet, man møder ind på, når året starter, bliver, før man ved af det, erstattet. Ind kommer i stedet en unik fællesskabsfølelse og et bånd til hinanden og det sted, man kalder sit hjem i løbet af næsten et år.


Vi gik bare derhjemme og håbede på, at vi snart kunne komme tilbage på skolen.

Mads Kristensen


Annonce

Sådan har det også været for Rikke Bjerg og Mads Kristensen. Begge er de 15 år og har, ved avisens deadline, 10 dage tilbage af et skoleår, de aldrig får igen. Selvom mange kan sætte sig ind i dén følelse, er det de færreste, der kan forestille sig, hvordan det var at blive hjemsendt fra efterskolen i næsten tre måneder. Væk fra de nye kammeratskaber og livet på skolen.

- Det har selvfølgelig været træls. Vi er gået glip af mange ting som eksempelvis udlandsture, men skolen har sørget for nogle fede alternativer, som har opvejet for det, fortæller Harboøre-fødte Mads Kristensen i kantinen på den kristne efterskole på Frøstrupvej 17 kilometer nord for Varde.

Ved sin side har han Rikke Bjerg, der nikker og tilslutter sig Mads' tanker om nedlukningen.

- Det har været et fedt år, men jeg kunne godt lige have brugt to-tre måneder mere, som lidt blev taget fra os. Vi har fået flere venner, men der er stadig folk, som jeg godt gad, jeg havde tid til at lære endnu bedre at kende, fortæller Rikke Bjerg.

Håbede at komme tilbage

Og det er med god grund, at Rikke Bjerg godt kunne have brugt lidt ekstra tid. Som så mange andre efterskoler blev Frøstruphave ramt af nedlukning, der betød, at eleverne var hjemsendte fra midten af december og indtil 16. marts.

- Vi gik bare derhjemme og håbede på, at vi snart kunne komme tilbage på skolen. Da det første lukkede ned, hørte jeg, at vi kunne starte efter vinterferien, hvilket lød som meget lang tid. Men det blev jo endnu senere, så det var helt vildt ærgerligt, fortæller Mads Kristensen, der brugte tiden i sommerhus med nogle venner og med onlineundervisning og de virtuelle aktiviteter, som skolen forsøgte at stable på benene.

Også Rikke Bjerg var træt af, at efterskoletiden blev afbrudt af et længere ophold hos forældrene i Hvide Sande. Faktisk var hun så frustreret, at hun, sammen med en efterskole-veninde, besluttede sig for at deltage i den nationale strejke, hvor flere efterskoleelever satte fokus på nedlukningen.

- Vi tog rundt og interviewede folk om, hvad de syntes om nedlukningen, fordi vi gerne ville skabe noget opmærksomhed omkring det. Flere skrev læserbreve, og det var med til at påvirke sammenholdet på skolen.

For at gøre ondt værre blev skolens tysklandstur afbrudt, da en elev blev testet positiv, mens de var afsted.

Annonce

Stadig lært meget

Selvom en tredjedel af skoleåret er blevet brugt væk fra efterskolen, så går de ikke tomhændet hjem fra opholdet. Tværtimod.

- Jeg har især lært at se positivt på tingene. Selvom der har været mange ting imod os, så har vi set, at det er muligt at skabe fede alternativer, som har været med til, at vi har fået det bedste ud af året. Vi har fået frataget noget af vores tid her på skolen, men vi har stadig fået skabt et stærkt bånd til folk, og det bliver svært at skulle sige farvel lige om lidt, fortæller Mads Kristensen, der forlader skolen efter sidste skoledag den 25. juni.

Herefter skal han læse til tømrer i Holstebro, men det er ikke kun klarhed om uddannelsesvalg, han har med i bagagen.

- Jeg lært meget om medmenneskelighed. Vi har skulle lære at leve tæt på andre mennesker, og det er noget helt andet end folkeskolen.

Rikke Bjerg er ikke færdig med Frøstruphave Efterskole endnu, og turen hjem til Hvide Sande er udskudt i hvert fald ét år endnu. Hun har nemlig besluttet sig for også at tage 10. klasse på skolen i Varde Kommune.

- Jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for endnu et år, så nu håber jeg, at det næste år bliver bedre og uden så meget corona.

Forhåbentligt går skolen fri af corona, inden den 25. juni. Her er det nemlig tårekanalerne, der kommer på overarbejde, når der skal siges på gensyn til store tudedag.

Frøstruphave Efterskole og corona

En elev blev testet positiv for corona, og dermed fik skolens elever afbrudt deres ture til henholdsvis Hamborg og Berlin.

Eleverne har blandt andet selv skulle teste sig i større grupper, hvor lærere har fungeret som supervisor for at sikre, at alt forløb efter reglerne.

Eleverne har været opdelt i primærgrupper med 25-30 elever med udgangspunkt i elevernes bo-områder.

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

51 års butikshistorie er slut: Bolighus er sat til salg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Det er ikke alle partier, der er gået i flyverskjul

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Her finder du PostNord Danmark Rundt, når løbet kører gennem Varde Kommune

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Birgitte fra Sportigan

Ugeavisen Varde

Det giver mening på flere plan at forlænge Vestkystvejen

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Bente fra JA Sko

Vesterhavsposten

Hvem hjalp vindmøller i gang for 30 år siden her?

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Gina fra Cleopatra

Ugeavisen Varde

Vi må reagere på dårlige arbejdsforhold for unge

Vesterhavsposten

Rema 1000 vil til Nørre Nebel – har kig på Shell-grunden

Vesterhavsposten

Hannes 10 år gamle drøm bliver en realitet til efteråret: - Hvis ingen andre laver det, så må jeg jo selv gøre det

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Hans fra Wagner

Ugeavisen Varde

Vi vil have reel borgerindflydelse i Din Forsyning

Vesterhavsposten

Golf vinder frem overalt, og Niels Peter fra Henne er én af dem, der har forelsket sig i sporten

Vesterhavsposten

90 borgere i Nørre Nebel ville høre om lejeboliger

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Jytte fra Frøjks Blomster

Vesterhavsposten

Mange deltagere til fodboldskole i Outrup

Vesterhavsposten

60 år og stadig på arbejdsmarkedet: Knud har ikke haft en eneste ledighedsdag og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt

Vesterhavsposten

Tre desserter du kan lave på grillen

Vesterhavsposten

Lillian fylder tilværelsen med vejbod og loppemarked: - Jeg lægger aldrig skjul på, at jeg er på kontanthjælp

Vesterhavsposten

Tag endnu en tørn som senior og få en pengepræmie

Vesterhavsposten

Endelig: De tyske turister vender tilbage

Vesterhavsposten

14-årige Stine blev fascineret af violinen for 7 år siden - nu spiller hun på et arvestykke

Annonce