Annonce
Vesterhavsposten

Fra bager til opvasker til gartner på Henne Kirkeby Kro

Torben er gartner, og sørger for friske råvarer direkte ind i køkkenet fra en urtehave med det hele på en hæderkronet kro med flere Michelinstjerner.
Annonce

Henne Kirkeby: 48-årige Torben Clausen er gartner og handyman på Henne Kirkeby Kro.

- Jeg er egentlig uddannet bager og konditor, men var blevet ledig og fik anbefalet at søge jobbet som opvasker på kroen, siger Torben Clausen og tilføjer:

I starten var Torben Clausen fuldstændig stakåndet for at kunne følge med i den store urte- og frugthave bag Henne Kirkeby Kro, indtil Paul Cunnigham fik Torben beroliget og til at indse, at det er en nyttehave og ikke Kensigton Gardens. Foto: Tatjana Johnsson

- Tænkte sådan umiddelbart, argh vil jeg nu også lige det, men ja, det førte til mere, fordi jeg også selv tog initiativet til det.

Torben Clausen foran vartegnet i haven den berømte gulmalede dør, der fører ud til helikopterlandingsbanen på Henne Kirkeby Kro. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Gartner året rundt - også i lukketid

Den to-stjernede Michelinkro har officielt åben fra maj til december, fra torsdag til lørdag, men det betyder ikke at gartner Torben Clausen, går rundt og keder sig resten af tiden.


Jeg nyder de mange timer ude året rundt i frisk luft.

Torben Clausen


Når der er friske krydderurter klar eller spiselige blomster, så melder gartner Torben Clausen det i køkkenet på Henne Kirkeby Kro, så kokke og elever kan komme ud og plukke og nippe de friske afgrøder til deres kogekunst på de hvide tallerkener. Foto: Tatjana Johnsson

- En have passer ikke sig selv, og det gør vores nyttehave bag kroen heller ikke, jeg har blandt andet buske og træer, der skal beskæres og klippes om vinteren, og mange planter, priklinger og stiklinger i drivhusene, som skal overvintre.

Gartner Torben Clausen har travlt i flere drivhuse om vinteren på Henne Kirkeby Kros udearealer, hvor han holder liv i overvintrende planter og stiklinger. Foto: Tatjana Johnsson

Desuden står Torben Clausen også for diverse vedligehold inklusive småreparationer, gårdmiljø og malerarbejde, når kroen holder lukket.

Henne Kirkeby Kro har 4400 kvm2 ren køkkenhave, hvor de friske råvarer hentes direkte ind i de Michelinstjernede gryder. Foto: Tatjana Johnsson

- Vi skal også have bestilt økologiske frø hjem om vinteren til både pryd og urtehaven, siger Torben Clausen, der aldrig keder sig.

Fakta om Henne Kirkeby Kros udeareal

Henne Kirkeby Kro har 4400 kvm2 ren køkkenhave.

Bagerst i haven ud til markerne er der rejst en gul dør, der lukker "dig ind og ud" fra helikopterlandingsbanen.

Hvis man ønsker at sidde ved et privatbord i det grønne ved helikopterlandingsbanen med udsigt over mark og eng, kan dette exceptionelt arrangeres.

I drivhuset bag Henne Kirkeby Kro er det rødmalede bord efter sigende det eneste træmøbel, som den tyske besættelse ikke fik smidt i kaminen for at holde sig varme under 2. Verdenskrig. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Sammenhold og tid alene

Torben Clausen nyder de mange timer dagligt i frisk luft.

Kælegrisene af arten vietnamesisk hængebugsvin lyder navnene hedder Doris og Bente. Dem passer Torben Clausen også. - De snorker meget højt, siger han, men det har også sin charme. Foto: Tatjana Johnsson
Gartner Torben Clausen nyder at gå ude hele dagen. Foto: Tatjana Johnsson

- Jeg har intet imod at gå herude alene i al slags vejr, det generer mig slet ikke, men når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at man ikke kan arbejde på Henne Kirkeby Kro uden at være en del af et sammenhold mellem kollegaer som er helt unikt, hvor alle gør deres bedste på alle poster, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Teater gør stærk og giver venskaber

Annonce