Annonce
Vesterhavsposten

Fru Olsens nye gårdbutik i Newel startede på de syv verdenshave

Christina Olsen har været ansat på skolen i Nørre Nebel som lærer, men nu vil hun tilbage til restaurationsbranchen. Derfor gør hun klar til at åben gårdcafe. Privatfoto
Til oktober åbner der en ny gårdcafe lige udenfor Nørre Nebel. Det er et ungt lokalt par, der tager chancen og byder indenfor til frokost, kaffe og is.
Annonce

Nørre Nebel: Højt på en stige ved ejendommen skråt overfor den nye Engholm Dyrehave på Blåbjergvej lige udenfor Nørre Nebel, står 37-årige Christina Olsen og maler loft på livet løs.

- Jeg har travlt med at gøre klar til en ny gårdcafé, der kommer til at hedde Kræmmerhuset og gerne skulle åbne her til oktober, siger hun, og tilføjer:

- Det er et helt lille familieforetagende, for det er min svigerfar Hardy Olsen, der ejer bygningerne, og min mand og jeg deles om det hele, udover at vi også har fire børn sammen i alderen 3-11 år, siger hun med et smil.

Stilen er lagt, og penslerne svinges i pendulfart, så der kan lukkes op for den nye café udenfor Nørre Nebel til oktober. Christina Olsen og hendes mand dyrker den lette og lyse moderne skandinaviske stil blandet med det, Christina Olsen kalder "mormorstil" - her set i flisevæg. Privatfoto
Annonce

Navnet er gået i arv

Navnet Kræmmerhuset er heller ikke tilfældigt.

- Det er vel nærmest gået i arv, for mine svigerforældre har drevet en butik i mange år med samme navn for en del år tilbage ude ved Henne Strand, siger Christina Olsen.

Kræmmerhuset i Newel

Gårdcafeen Kræmmerhuset forventes at være klar til åbning i oktober.

Konceptet for caféen er enkel. Der er tænkt i lette frokostretter inklusive smørrebrød, hjemmebagte kager og brød og naturligvis kaffe i mange variationer.

- Vi har rigtig mange turister og håndværkere, der kører forbi på denne strækning, så de vil sikkert gerne have en sandwich med på turen, siger hun og tilføjer:

Clare på tre år, der er et af parrets i alt fire børn, hjælper sin mor Christina Olsen med at male en væg dueblå inde i den nye cafe, der snart åbner lige udenfor Nørre Nebel. Privatfoto

- Og så supplerer og balancerer det også fint med beliggenheden i forhold til dyrehaven overfor, hvor man ikke kan købe mad. Men det er nu helt tilfældigt, for vi havde længe tænkt i gårdcaféen, før Engholm Dyrehave blev en realitet.

Annonce

Erfaring som restauratør

Selvom Christina Olsen lige har sagt op på Nørre Nebel Skole som lærer, har hun stor erfaring indenfor restaurationsbranchen.

Her ses Christina Olsen foran sin kommende arbejdsplads: Gårdcaféen Kræmmerhuset lige udenfor Nørre Nebel, der er ved at blive totalt gennemrestaureret. Privatfoto

- Jeg har blandt andet været restaurantchef på Dronning Louise i Esbjerg, og så mødte jeg min mand Jakob, som er her fra området, mens jeg sejlede i otte år med DFDS og havde ansvaret for food and beverage, hvor man har ansvar for den daglige drift og udvikling af barer og restauranter ombord, siger Christina.

Annonce

Kærlighed ombord

- Jeg sejlede blandt andet mellem Oslo og Købehavn og Newcastle og Amsterdam, og på en af ruterne mødte jeg Jakob, der var maskinmester ombord, og så slog det gnister, siger hun med en let rødmen.


Vi glæder os helt vildt til at slå dørene op til vores helt eget sted.

Christina Olsen


På et tidspunkt begyndte parret at sejle skævt af hinanden, og sås derfor ikke så ofte, som de gerne ville. Derfor droppede de at arbejde på de syv verdenshave og gik i land. Det er nu fire børn og 14 år siden.

- Vi glæder os helt vildt til at slå dørene op til vores helt eget sted, siger Christina Olsen, der ikke er kommet sovende til istandsættelse af gårdcaféen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Ole flytter over til Knud

Annonce