Annonce
Vesterhavsposten

Havfruen i Nymindegab filter blåt som havet

I forbindelse med Covid-19 har Karina Jakobsen skabt denne imødekommende Havheks, der ved indgangen til hendes butik, minder alle om at spritte af og holde afstand. Foto: Tatjana Johnsson
Karina Jakobsen er kunsthåndværker i Nymindegab med egen butik gennem 13 år, hvor der er filt på alle hylder i alverdens farver og udformninger.
Annonce

Nymindegab: Den 58-årige Karina Jakobsen er kunsthåndværker og driver Havfruens Butik i Nymindegab på 13. år. I butikken har hun især fokus på sit hjertebarn, som er filt, et uldmateriale hun ofte kæder sammen med chiffonsilke, når det handler om beklædning, men ellers anvender hun filten på utallige måder til vidt forskellige ting og udtryk.

I Karina Jakobsens filtværksted bagerst i butikken er der travlt året rundt. Eneste undtagelse er januar, hvor Karina holder lukket i Havfruen for at lade op og få nye ideer. Foto: Tatjana Johnsson

- Min interesse for at filte blev vakt på seminaret, da jeg læste til socialpædagog. Siden har jeg de seneste 30 år fordybet mig i dette oldtidsmateriale, som jeg udvikler på konstant, siger Karina, der lever op til butikkens navn iført eget design fra top til tå i havets farver.

- Jeg blev selvstændig efter at være kommet hertil vestkysten fra Sjælland, hvor jeg i en del år arbejdede i en butik i Blåvand med kunsthåndværk og en kollektiv tankegang, siger Karina og tilføjer:

- Det var et stort spring for mig dengang, men tiden var moden for mig til at gå egne veje som selvstændig, for der var vokset en trang til at kunne tage hurtigere beslutninger, og jeg havde også fået et fremragende netværk i hele landet, hvad spændende kunsthåndværk angår.

Det skal være en eventyrlig oplevelse af besøge Havfruen. Butikken bugner med dansk kunsthåndværk i alle regnbuens farver. Ikke udelukkende Karina Jakobsens egne ting. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Kunsthåndværk fra hele landet

Karina Jakobsen sælger, udover kunsthåndværk og beklædning udført i filt, også smykker, glas og keramik udført af andre kunsthåndværkere end hende selv.

Karina Jakobsen har besøgt utallige fåreavlere, inden hun fandt ud af, hvilken slags uld og fårerace hun ville bruge til sin filtproduktion.

- Det kommer selvfølgelig også an på, hvad jeg arbejder med, hvilken type uld jeg former med, om det nu er en kjole med filt eller en filtsko, siger hun.

Filt

Filt er et tæt, ikke-vævet stof af uld, dyrehår eller andre fibre. Oftest fremstillet ved mekanisk bearbejdning af uld i våd tilstand uden brug af trådsystemer. Filt forekommer i flere typer.

Annonce

Et eventyrligt univers

Filtens eventyrlige verden i Havfruens Butik favner hele universet. Udstillet på bøjlestænger og hylder fra gulv til loft, sådan at det bliver både inspirerende og overskueligt at finde unikt kunsthåndværk og tøj.


For mig er det vigtigt, at mine kunder får en eventyrlig oplevelse, når de træder ind i mit univers i Havfruen.

Karina Jakobsen


- Jeg gør meget ud af at indrette min butik efter alle kunstens regler, fordi det skal være en oplevelse at træde ind i mit univers af farver og ting udført som sole, måner og stjerner og alt det imellem, siger Karina Jakobsen og retter på et par flyvende storke, der leverer babybørn.

Der er både påske- og flyveæg i Havfruen. De flyvende af slagsen har Karina Jakobsen navngivet således, fordi de er beregnet til at stå på en stålpind i sand eller lignende og vaje i vinden. Foto: Tatjana Johnsson
Denne festlige havfrue står ved indgangen til butikken i Nymindegab af samme navn. Foto: Tatjana Johnsson
Da Karina Jakobsen for 13 år siden blev selvstændig erhvervsdrivende i Nymindegab, kastede hun sig i første omgang over at filte sko. De små nisselignende væsner på øverste hylde er Karinas fantasifolk gaffolket. Gaf fra gammel tid af betydning gab, som i Nymindegab. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Vesterhavsposten

Lokal dyrepark findes det?

Annonce