Annonce
Vesterhavsposten

I år sætter Mona og Jytte et ekstra telt op bag butikken til Mors Dag

Mors dag er en af de travleste dage på året for Mona Nielsen i Frøjks Blomsterbutik på hovedgaden i Nørre Nebel. Hun får da også af og til blomster fra sin mand på Mors Dag, men altid en gave fra hendes voksne børn. Arkivfoto: Karin Kjærsgaard
Siden 1998 har Mors Dag været en af de travleste dage hos Frøjks Blomster i Nørre Nebel. I år er ingen undtagelse.
Annonce

Nørre Nebel: Mors Dag er en blomsterdag, hvor især afskårne roser flyver over disken landet rundt. Ikke mindst hos Mona Nielsen og Jytte Jensen, der er indehavere af Frøjks Blomster i Nørre Nebel.

- Vi glæder os til endnu mere travlhed, nu mange konfirmationer er udsat til efteråret, for de plejer at kulminere nu sammen med Mors Dag, siger Mona Nielsen.

Og travlhed forventer de i blomsterbutikken til Mors Dag, hvor man normalt sælger dobbelt så meget som andre dage - mindst. Og det kræver plads i denne tid:

- Vi sætter i år et ekstra telt op ude bagved, da vi kun må være to-tre personer ad gangen inde i selve butikken, siger hun og tilføjer:

- Vi skal jo helt undgå for meget kødannelse.

Det er overvejende mænd, der køber blomster til deres koner til Mors Dag i vores butik.

Mona Nielsen

Annonce

Familien beskæftiget

Den store travlhed med bestillinger og udbringninger af blomsterbuketter på Mors Dag sætter hele familien i sving.

- Normalt har vi én blomsterbil kørende, der bringer ud. På mors dag må børn og mænd hjælpe til, så der er vi fire-fem biler, der kører i hele kommunen.

Desuden er Frøjks Blomster også en del af Interflora.

- Det er rart, at folk bestiller i forvejen, så vi undgår ventetid, siger Mona Nielsen, der forventer at binde mange buketter i år med roser holdt i sarte pasteller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Bag kransekage med Karin

Annonce