Annonce
Vesterhavsposten

Irene skaber blomsterkunst inspireret af både skovtur og Ikea

Irene Hunderup Nielsen bliver aldrig træt af at arbejde med blomsterdekoration, og hun er altid i gang med at finde på nye kombinationer. Privatfoto
Irene Hunderup Nielsen er blomsterdekoratør i Oksbøl og er klar med bog nummer fem om emnet blomster og dekoration. Denne gang med fokus på fester og fantasifuld blomsterdekoration til middagsbordet for enhver anledning, alder og pengepung.
Annonce

Oksbøl: Den 48-årige Irene Hunderup Nielsen har de seneste syv år arbejdet som blomsterdekoratør hos Karens Blomster i Oksbøl. Irene er en kreativ sjæl, hvor jobbet også er en hobby efter arbejdstid.

Her er leget med både farver og tema til for eksempel en børnefødselsdag. PR-Foto

- Min nye bog handler om borddekorationer, buketter, dørpynt, brudebuketter og festsange. Kort sagt om blomster til festlige dage, hvilket også er titlen, siger Irene Hunderup og tilføjer:

- Jeg glæder mig til, at festerne vender tilbage som normalt inden corona.

Irene Hunderup Nielsen har de seneste syv år arbejdet hos Karens Blomster i Oksbøl som blomsterdekoratør. Nu er hun aktuel med ny bog med temaet blomster og fester. PR-foto
Marken er mejet, og nu ligger der knækkede kornaks på bordet - som en festlig og levende bordløber til høstfesten eller anden sensommerfest. PR-foto

- Jeg bliver inspireret på de mest uventede tidspunkter. Det er helt tilfældigt, og inspirationen kan for eksempel indfinde sig på en gåtur med hunden, hvor jeg finder en gren, eller når jeg shopper rundt i Ikea, eller kigger i blade og bøger og ser et eller andet, siger Irene Hunderup og tilføjer:

Her finder du bogen: Blomster til festlige dage

  • Irene Hunderup Nielsens femte bog, "Blomster til festlige dage", kan blandt andet købes hos Karens Blomster i Oksbøl og  på Kahrius.dk.
  • Det er Irene selv, der har fotograferet.
  • Pris: 248 kroner.

- Men jeg kopierer aldrig andres idéer, det er mine egne. Hvis noget er set før, så er der bare udviklet over samme ide.

Annonce

Vælg et tema

Irene Hunderup kan godt lide, når man tager udgangspunkt i festens hovedperson eller personer i blomsterdekorationerne. Derved kan man nemmere nå til punkt to; at udtænke og arbejde med et tema.

Har man lige overstået en eksamen eller en uddannelse, der skal fejres, så kunne det være oplagt at dekorere et par småvaser med blyanter, der holdes sammen af en elastik. Nemt og elegant og meget relevant i forhold til emnet. Irene bruger for eksempel også bøger stablet op omkring vaser. PR-foto

- Temaerne kan være vidt forskellige til en fest. Der kan være fokus på hobbyer som for eksempel jagt, ridning og fodbold, festen kan tematisk være inspireret af en bestemt blomst, farve, sted eller et land. Ens jobtitel kan også være et nemt emne at gå i gang med, siger hun.

Hvis man vil fejre en udlært maler kan man eventuelt inddrage en malerdåse som bordekoration. Endda med flerfarvet maling løbende ned ad kanterne, der matcher buketten. Det er sådanne fantasifulde finurligheder, som Irene Hunderup Nielsens bog er fuld af. PR-foto
Annonce

Festsange og passion

Som noget nyt i blomsterbogs-afdelingen har Irene Hunderup også skrevet 12 festsange til bogens forskellige festtemaer.

Irene Hunderup Nielsen bliver aldrig træt af eksperimentere med kreative ideer til blomsterdekoration. Her ses hun til sin bogreception i Karens Blomster sammen med kollegaen Ole Ludvig. Privatfoto

- En sang bliver allerbedst, hvis den er personlig og sjov, og så er det vigtigt, at melodien er en, som alle kan synge med på, siger Irene Hunderup, der har skrevet sange i bogen, der kan genbruges til både konfirmation og bryllup.

Skal mandeklubben samles, kunne udgangspunktet temamæssigt sagtens være øl. Ganske enkelt og vældig råt og smukt, når brune ølflasker marcherer hen ad bordet, som vaser. PR-foto

Irene Hunderup kan slet ikke lade være med at tænke i kreative baner.


Jeg elsker at dele ud af mine ideer

Irene Hunderup Nielsen


- Det er da hårdt og et stort arbejde at lave bøger i fritiden, men jeg kan bare ikke lade være. Elsker at dele ud af mine ideer på denne måde, siger Irene og ønsker alle en god og festlig sommer.

Blomster til festlige dage er Irene Hunderup Nielsens femte udgivelse om emnet blomsterdekoration. PR-foto
Hvis man lige er udlært bager, kan man sagtens tænke sit fag ind i en blomsterdekoration til bordet. Irene Hunderup Nielsen har i sin nye bog om fester utallige kreative bud på, hvordan man gør det. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce