Annonce
Vesterhavsposten

Jesper Arnth ved, hvordan man bedst fodrer en ko og modtager pris for sin bæredygtige drift

En skøn familie på landet. For Jesper Arnth og familien er det vigtigt, at der er harmoni og balance i familien for at få et stort landbrug som Vittarpgård til at fungere. Fra venstre er det Johannes, et år, Jesper, 38 år, Carl, syv år, Ellen, fire år og Nina, 36 år. Foto: Michael Svenningsen
Jesper Arnth fra Vittarpgård klimaoptimerer driften dagligt og har netop modtaget en pris for sit gode landmandsskab.

Outrup: Onsdag 24. november: Jesper Arnth modtager prisen for Fremtidens Landmand 2022 i kategorien bæredygtighed. Prisen uddeles af LandbrugsMedierne og SEGES. Prisen gives til en landmand, der har udviklet og iværksat et eller flere bæredygtige initiativer i virksomheden og dermed styrket den økonomiske bundlinje. Jesper er blevet indstillet til prisen af Sydvestjysk landboforening.

På Vittarpgård har vi plads til elever, faglærte og flexjobbere, som vi tager os godt af.

Jesper Arnth Stampe

En travl uge

Det har været en travl uge for Jesper Arnth fra Outrup. Han er 38 år og driver Vittarpgård med 540 køer og 10 ansatte på Vittarpvej. Kan man tale om et awardshow for landmænd, må det næsten være sådan Jesper Arnth oplever det i de her dage. Det ene skulderklap efter det andet. Og ikke uden grund. Jesper driver et landbrug, hvor han stor fokus på bæredygtighed og optimering. Det er optimering af af gårdens foderplan, så der bliver mindre spild.

Landmand Jesper Arnth Stampe står op klokken 04:40 og tager sig af de 540 køer. Malkekarrusellen går i gang klokken 05:00. Foto: Michael Svenningsen

Jesper bruger megen tid på at indsamle data om forbruget af foder på gården. Der er internet og en dataindsamler på hver fodervogn, som så er koblet op på staldcomputeren. Det er for dagligt at registrere og indsamle information om, hvor meget foder køerne får.

- Vi tjekker hver dag, om vi skal justere foderforbruget. Det gør vi igennem Arlas klimatjek. Det er vores måde at optimere og belyse, hvad vi kan gøre bedre, siger Jesper Arnth.

- Det kan gøre mig stolt, når jeg fortæller om hvor god en klimaregistrering landbruget har, og hvor langt vi er med det. Det danske landbrug er meget langt med klimaregistrering. For mit vedkommende er det selvfølgelig også for at optimere vores økonomi på gården. Vi er ikke interesseret i at over forbruge foder, hvis der ikke er grund til det. Derfor gør vi det bedste, vi kan for at optimere spild, siger Jesper Arnth.

Annonce

Laveste CO2 udledning

Jesper Arnth ønsker at udnytte energien og ressourcerne på sin bedrift på den mest optimale måde. Han udnytter blandt andet varmen fra mælken til at varme stuehuset op og til det vaskevand, som bruges til malkekarruseller og vandbeholdere. Han ligger desuden i toppen i Arlas klimatjek som en af de landmænd med den laveste CO2-udledning pr. kilo mælk. Han bruger også digitale værktøjer til at effektivisere fodringen af sine kvæg, hvilket har en positiv klimagevinst. Jesper Arnth har nemlig en foderudnyttelse på hele 98 procent.

Jesper Arnth Stampe er femte generation på Vittarpgård. Hans far, Henning Jensen, drev tidligere gården på Vittarpvej. Vittarpgård blev bygget op i 1903, efter gården nedbrændte i 1902. Gården er oprindelig fra 1870. Foto: Michael Svenningsen

Ud over de konkrete effektiviseringsplaner, er Jesper også meget opmærksom på de mindre daglige optimeringsmuligheder. Det er blandt andet gårdens elforbrug.

- Det er alle de små og store ting i hverdagen, vi skruer på for at få en sund økonomi på Vittarpgård, siger Jesper Arnth.

- Vi tjekker hver dag, om vi skal justere foderforbruget. Det gør vi igennem Arlas klimatjek. Det er vores måde at optimere og belyse, hvad vi kan gøre bedre, siger Jesper Arnth. Foto: Michael Svenningsen

For Jesper Arnth handler bæredygtighed dog også om andet end klima og natur – nemlig social bæredygtighed. Han har stor diversitet i sine medarbejdere med både elever, faglærte og flexjobbere, som han alle drager stor omsorg for.

- Jeg vil gerne have, vi behandler hinanden ordentligt. Hver enkelt person i samfundet har et ansvar for at tage del i det menneskelige fællesskab. På Vittarpgård har vi plads til elever, faglærte og flexjobbere, som vi tager os godt af, siger Jesper Arnth.

På gården er der to rumænske familier, som hjælper Jesper med den daglige drift. Her er det Bianca, som er i gang med at malke. Foto: Michael Svenningsen
Georgiana er fra en af de to rumænske familier, som er ansat på Jespers gård. Foto: Michael Svenningsen
Jesper Arnth Stampe ligger i toppen i Arlas klimatjek som en af de landmænd med den laveste CO2-udledning pr. kilo mælk. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Ugeavisen Varde

Arne-pensionen skal rulles tilbage

Annonce
Ugeavisen Varde

Mangel på medarbejdere: Pædagogernes formand fortæller om underbemandet personale, som skriger på hjælp i svær coronatid

Annonce
Ugeavisen Varde

Landstrygerne inviterer til vintertræningstur

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Pernille har et særligt forhold til sin familie: - Jeg ville blive deprimeret, hvis jeg flyttede fra min mor

Vesterhavsposten

Region Syddanmark afviser nyt testcenter i Nr. Nebel: Lokal erhvervsdrivende er frustreret og forstår ikke beslutning

Vesterhavsposten

Karen har skiftet karriere i en alder af 59: - Prisen for ikke at prøve noget nyt er for stor

Vesterhavsposten

Først den ene vej og så den anden vej: - Følg skiltene, gule pile betyder omkørsel

Ugeavisen Varde

Standser dit hjerte er hjælpen nær: Boligselskabet Filsø investerer i hjertestartere

Ugeavisen Varde

Borgmestermaleri blev afsløret: Tyrrestrup har brudt med skrivebordstraditionen

Ugeavisen Varde

Borgmesterkæden skiftede skuldre: Den ny borgmester vil bringe teenage-kommunen godt videre

Annonce