Annonce
Vesterhavsposten

Kærligheden fik Martin til Nørre Nebel: Nu har han åbnet egen butik på hovedgaden og drømmer om flere ansatte i fremtiden

Martin Nymand er én af de nye erhvervsdrivende i Nørre Nebel, der, selvom de kun har cirka 1350 indbyggere, har et sprudlende erhvervsliv. Foto: Martin Jørgensen
Martin Nymand fra Nørre Nebel slog for nyligt dørene op i den nye butik i Bredgade 20.

Nørre Nebel: Der skulle findes ekstra lagerplads og laves et showroom. Det var planen for Martin Nymand, der sidste år startede Køle & Varmepumpeservice, men nu er endt i en situation, hvor hjemmeadressen ikke længere kan huse diverse materialer.

Derfor faldt valget om på at overtage de ledige lokaler i Bredgade 20 i Nørre Nebel, og han var slet ikke i tvivl om, at det skulle være lige netop Nørre Nebel, at butikken skulle placeres.

- For det første bor jeg i byen, men lige så vigtigt er det også, at det er en aktiv by. Der er en del turister og flere butikker, så nu tog jeg chancen, hvilket jeg slet ikke har fortrudt. Der er et godt fællesskab herude.

Annonce

Martin Nymand arbejde før iværksættereventyret som faglærer på Skjern Tekniske Skole, men der skulle ske noget nyt.

- Jeg brændte bare for at komme ud at skabe mit eget, så det gjorde jeg. Og så håber jeg, at placeringen af en fysisk butik her i Nørre Nebel bare kan være med til at dække huslejen, siger han og tilføjer med et smil på læben:

- Og så tror jeg, at min bedre halvdel er ret glad for, at vi rykker tingene herned, så de ikke står og fylder derhjemme.

Mange sommerhuse

Corona får flere til at holde ferie hjemme, og det giver tryk på salget af sommerhuse. Nye tal fra Boligsiden viser et rekordhøjt salg af sommerhuse i årets første tredjedel, og også antallet af danskere, der har booket sommerhusferie i 2021 er højt.

Den store interesse for sommerhuse i Danmark er også noget, som Martin Nymand kan mærke i hans nye virksomhed.


Jeg arbejder vel typisk 60-70 timer i ugen, men jeg kan godt lide at holde mig i gang.

Martin Nymand


Hele 80-85 procent af omsætningen står sommerhusene i lokalområdet for.

- Der har været stor efterspørgsel for at få sat varmepumper op i denne periode, og jeg ved godt, at det måske ikke kommer til at vare ved, så jeg kommer til at se et dyk i fremtiden. Men så tror jeg på, at folk vil benytte sig af at få lavet serviceeftersyn, hvilket forlænger garantien på ens køb.

På sigt håber Martin Nymand også, at han kan være med til at udvikle forretningen fra hovedsageligt at servicere privatkunder til også at have endnu flere erhvervskunder i porteføljen.

- Jeg skal til Varde for at installere et køleanlæg, og det vil jeg gerne endnu mere af. Det kunne være rigtig dejligt.

Annonce

Store ambitioner

Selvom det er i virksomhedens spæde begyndelse, gør han sig allerede nu tanker om fremtiden, og hvordan han på sigt kan skalere op.

- Jeg kunne godt tænke mig at ansætte en på fuldtid til at få styr på min webshop og være her i butikken. Det kunne give nogle gode muligheder.

Lige nu er butikken åben efter aftale - oftest om eftermiddagen. Først har han nemlig lige diverse opgaver i løbet af morgenen og formiddagen, inden han sætter kursen hjem mod Nørre Nebel og arbejder videre fra virksomhedens nye adresse.

Der er fart på for varmepumpe-iværksætteren, som ikke har en traditionel arbejdsuge med 37 timer.

- Jeg arbejder vel typisk 60-70 timer i ugen, men jeg kan godt lide at holde mig i gang. Jeg har svært ved at sidde stille, så for mig er det lidt noget andet, siger Martin Nymand, som også har weekendarbejde om lørdagen.

Annonce

Jobskift

Martin Nymand har også haft fart på i løbet af sin karriere. Det er blevet til flere jobskift undervejs, fordi han hele tiden har haft en lyst til at prøve noget nyt og blive ved med at udvikle sig.

Er du så også færdig med butikken her om fire-fem år, ligesom med dine andre job?

- Ha ha, nej, det er bestemt ikke planen. Jeg har en plan om, at jeg skal have butikken her i de næste 20 år. Det er det her, jeg gerne vil. Jeg elsker friheden, kunderne og at kunne være i naturen, mens jeg er på arbejde.

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

51 års butikshistorie er slut: Bolighus er sat til salg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Det er ikke alle partier, der er gået i flyverskjul

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Her finder du PostNord Danmark Rundt, når løbet kører gennem Varde Kommune

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Birgitte fra Sportigan

Ugeavisen Varde

Det giver mening på flere plan at forlænge Vestkystvejen

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Bente fra JA Sko

Vesterhavsposten

Hvem hjalp vindmøller i gang for 30 år siden her?

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Gina fra Cleopatra

Ugeavisen Varde

Vi må reagere på dårlige arbejdsforhold for unge

Vesterhavsposten

Rema 1000 vil til Nørre Nebel – har kig på Shell-grunden

Vesterhavsposten

Hannes 10 år gamle drøm bliver en realitet til efteråret: - Hvis ingen andre laver det, så må jeg jo selv gøre det

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Hans fra Wagner

Ugeavisen Varde

Vi vil have reel borgerindflydelse i Din Forsyning

Vesterhavsposten

Golf vinder frem overalt, og Niels Peter fra Henne er én af dem, der har forelsket sig i sporten

Vesterhavsposten

90 borgere i Nørre Nebel ville høre om lejeboliger

Vesterhavsposten

Det vidste du ikke om: Jytte fra Frøjks Blomster

Vesterhavsposten

Mange deltagere til fodboldskole i Outrup

Vesterhavsposten

60 år og stadig på arbejdsmarkedet: Knud har ikke haft en eneste ledighedsdag og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt

Vesterhavsposten

Tre desserter du kan lave på grillen

Vesterhavsposten

Lillian fylder tilværelsen med vejbod og loppemarked: - Jeg lægger aldrig skjul på, at jeg er på kontanthjælp

Vesterhavsposten

Tag endnu en tørn som senior og få en pengepræmie

Vesterhavsposten

Endelig: De tyske turister vender tilbage

Vesterhavsposten

14-årige Stine blev fascineret af violinen for 7 år siden - nu spiller hun på et arvestykke

Annonce