Annonce
Vesterhavsposten

Kirstens keramiske kirkesølv er lyngfarvet

Kirsten Winther Johannsen har designet nyt kirkesølv i keramik til Børsmose Kirke. Foto: Tatjana Johnsson
Keramiker Kirsten Winther Johannsen har normalt sin helt egen letgenkendelige og stringente stil i mønster og udformning i sit lertøj. Men for hende har det været sjovt med en helt anden slags bestillingsopgave end vanligt: At udforme det nye kirkesølv til Børsmose Kirke.
Annonce

Børsmose/Henne Stationsby: 72-årige Kirsten Winther Johannsen er en eftertragtet keramiker bosat i Henne Stationsby med eget værksted siden 1970. Hun er netop færdig med en opgave til Børsmose Kirke, hvor hun har udformet kirkens sølv i keramik.

Nyt kirkesølv til høstgudstjeneste i Børsmose

Kirsten Winther Johannnsens kirkesølv udført i keramik bliver taget i brug for første gang til en høstgudstejeneste i Børsmose Kirke den 13. september.

- Det er ikke første gang, at jeg har lavet kirkelige opgaver, det er spændende kulturrum at arbejde i, siger Kirsten, der blandt andet i sin karriere har lavet udsmykninger i Hjerting Vandrekirke, Skovby Danske kirkesal i Slesvig og i Hamn Kirke i Tyskland.

- Jeg synes vældig godt om Børsmose Kirke, hvor jeg har deltaget i sommerkoncerter. Kirken er smuk og enkel i sin indretning, siger hun.

Kirkesølvet til Børsmose Kirke er inspireret af den lokale natur, der omgiver kirken og kirkens øvrige udsmykning i lyngfarvet lertøj og med viekorset på kalken. Kirsten Winther Johannsen har også udformet en ekstra vase til kirken. Foto: Tatjana Johnsson


Kirken er smuk og enkel i sin indretning.

Kirsten Winther Poulsen


Annonce

Inspiration til altersølvet

- Jeg er inspireret af rummet og naturen ved Børsmose Kirke. Lertøjets farve er lyngfarvet, og kirkens viekors ses på kanten af kalken, siger Kirsten og tilføjer:

- Det skulle også harmonere med kirkens broderede altertavle med den vestjyske naturs farver.

Annonce

Naturen kalder

- Jeg kan ikke undvære dette område. Lærken og vibernes trillen, at der er højt til loftet og tæt til Vesterhavet, siger Kirsten, der oprindelig er fra Ribe, men snart har boet i Henne Stationsby i tyve år og før det i Hennebjerg i 32 år.

Kirsten Winther Johannsen kan godt lide at få mere bundne opgaver, der ikke nødvendigvis relaterer til den udsmykning af keramikken, som hun plejer at beskæftige sig med i sit himmelblå og hvide stilunivers. Foto: Tatjana Johnsson

Mine tre børn bor ikke lige i nærheden, men jeg hører til her, slutter hun stille på bænken i septembersol.

Den vestjyske natur er en evig inspiration for keramiker Kirsten Winther Johannsen, der karakteristisk dekorerer i grafiske og symmetriske ornamenter, der gentages. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Annonce