Annonce
Vesterhavsposten

Klar til rekord med Blåvand Nytårsbad

Der ventes mange deltagere, når der er Blåvand Nytårsbad på årets sidste dag. PR-foto
Annonce

Blåvand: Sætter Blåvand endnu en rekord på årets sidste dag?

Sådan lyder spørgsmålet fra arrangør Peter Nielsen forud for Blåvand Nytårsbad 2019 ved badebroen på Hvidbjerg Strand på årets sidste dag, 31. december.

Ved det første arrangement i 2018 var over 300 personer i vandet og mindst dobbelt så mange på stranden og i klitterne.

- Vi slår helt sikkert rekorden her i 2019, siger arrangør Peter Nielsen i en pressemeddelelse.

Han glæder sig til årets Blåvand Nytårsbad.

- Vi har fået rigtig mange sjove henvendelser, som lige skulle høre, om vi er klar igen i år. Naturligvis er vi det, og det er fortsat gratis at deltage, hvilke et par sponsorer har gjort muligt, og så er arrangementet blevet udvidet med VIP brunch på Høfde 4 og VIP saunagus i saunahytten, som dog lynhurtigt blev udsolgt. Vi har fået lavet et lille program, hvor vi starter kl. 10.50 med lidt frisk opvisning på badebroen, fællessang, og så går det løs med årets nytårsbad og kåringen af årets nytårsbader, siger Peter Nielsen.

Antallet af tilskuere til Blåvand Nytårsbad ventes også at blive højt i år. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce