Annonce
Vesterhavsposten

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Honning er - som navnet antyder - afgørende i honningkagedejen. Frugtige og florale typer såsom sommer-, blomster- eller lynghonning fungerer rigtigt godt. Rapshonning kan derimod have tendens til at blive for skarp i smagen, forklarer chefkonditor. Arkivfoto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Tid er den vigtigste ingrediens, når man laver honninghjerter. Chefkonditor deler her sin opskrift og sine bedste insidertricks.

Honningkagen kan næsten det hele:

Den er sød, krydret og på én gang både luftig og let knasende.

Og faktisk er det nu, du skal gå i gang, siger Peter Kofod, der er en sværvægter inden for dansk konditori, indehaver af specialbageriet Marenco og mangeårig chefkonditor hos Odense Marcipan.

Annonce

- Når man laver honningkager, er den vigtigste ingrediens tid. Man kan nærmest ikke begynde dejen for tidligt, og i Tyskland samler man gerne fordejen, allerede når honningen høstes i august, siger han.

Lav en fordej ved at varme 500 gram honning op til 40 grader og rør en tilsvarende mængde hvedemel i.

Lad den færdige dejklump ligge ved stuetemperatur i seks-otte uger.

- Lad dejen ligge oven på køkkenskabet altså ved cirka 25 grader, siger Peter Kofod.

Hvis man derimod bager honningkagen med det samme, vil den ikke blive luftig, men flad, tæt og kikseagtig, forklarer Peter Kofod.

Sådan kommer du videre

Når dejen har hvilet i mindst seks uger, tilsættes de øvrige ingredienser.

Rør otte gram potaske ud i én æggeblomme, og bland det i dejen. Rør herefter krydderier i.

De kan enten købes som færdige brevblandinger, eller du kan lave din egen af stødt kanel, nellike, ingefær og allehånde.

Tænk kontraster, tænk forskellige teksturer, og tænk forskellige smage.

Morten Skærved


Til sidst røres otte gram hjortetaksalt i.

- Hvis dejen ligger i mere end 12-15 uger, skruer man lidt op for mængden af hjortetaksalt. Og omvendt skruer man lidt ned for hjortetaksaltet, hvis den hviler i kort tid, uddyber Peter Kofod.

Herefter er dejen klar til at blive rullet ud og bagt ved 170 grader.

Hjerter skal cirka bage i 12 minutter, mens en honningstang skal bage i cirka 25 minutter.

- De færdige kager lader man ligge i et klæde i en lille uge. På den måde trækker de fugt, før man smører og pynter dem, siger Peter Kofod.

Det klassiske er at smøre dem med abrikosmarmelade, men Peter Kofod foreslår, at du også kan bruge kirsebær, svesker eller karamelchokolade.

Annonce

Kontrast virker

I det hele taget er det godt at tænke kontraster ind i det søde køkken, tilføjer Morten Skærved, der er ernærings- og husholdningsøkonom og forfatter til adskillige kagebøger blandt andet "Sønderjysk Kaffebord".

Det er derfor, at en frisk og syrlig marmelade eksempelvis klæder en honningkage, som netop er meget sød og krydret.

- Der er tre hensyn, som er gode at tage: Tænk kontraster, tænk forskellige teksturer, og tænk forskellige smage. Noget stærkt, noget mildt, noget blødt, noget knasende - så hverken smag eller tekstur bliver ensformig, siger han.

Morten Skærved nævner det sønderjyske kagebord, hvor man som minimum serverer syv bløde og syv hårde kager.

På samme måde skal eksempelvis fyld og drikkevarer gerne komme med noget kontrast.

- Det er derfor, at boller og varm kakao passer sammen, mens te og kaffe passer til lagkage. Men lagkage og kakao bliver sødt med sødt, og det er lidt det samme med honningkager og gløgg, uddyber han.

Morten Skærved råder i stedet til, at du serverer honningkagerne med en kop sort te med mælk eller en kop kaffe.

- Ellers bliver det sødt og krydret - med sødt og krydret ovenpå, siger han.

Honningkagens historie

Honningkagen er en bagt kage af honning, mel og krydderier, som hæves med natron og potaske.

Honningkagen har været tradition i Danmark i mere end 200 år, og mens den engang blev anset som en generel fest- og højtidskage, er det i dag en kage, som primært spises til jul.

Kagerne beskrives første gang i dansk historie i 1783, hvor Christian Rasch etablerede honningkagebageri i byen Christiansfeld i Sønderjylland. Af samme grund kendes Christiansfeld også som "honningkagebyen".

Tyskerne har også stærke traditioner med honningkager - hvoraf lebkuchen og bienenstich er blandt de mest kendte.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

Den hvide klapperslange er løs på Frøstruphave Efterskole

Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

Lav det perfekte foder til havens fugle

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Bål, hygge eller overnatning: Oplev naturen i vintermørke

Ugeavisen Varde

Nybolig Nr. Nebel får lokalt ansigt som ny leder

Vesterhavsposten

Brian har reddet to landsbyer fra butiksdød: Nu skal han sætte gang i genåbnet butik ved vestkysten

Ugeavisen Varde

Findes den politiske vilje til at ændre markant for bedre pleje og arbejdsforhold?

Ugeavisen Varde

Jeg vil have Vestkystvejen udvidet ud til Outrup

Ugeavisen Varde

Udstyk flere byggegrunde i Oksbøl

Ugeavisen Varde

Derfor er en bedre politisk balance i Varde Kommune vigtig

Vesterhavsposten

Jimmi skal være uddeler i Super Brugsen: - Nu skal jeg fri til min kæreste

Ugeavisen Varde

Mørke måneder forude: Fødevarestyrelsen har ét råd til alle

Vesterhavsposten

Få bagedystvinderens bud på blodigt bagværk til halloween

Vesterhavsposten

Underholdning for de mindste i Kulturhuset

Vesterhavsposten

Kulturdag i Nymindegab med klassisk musik og kunstfortællinger

Ugeavisen Varde

Der mangler aflastningspladser i kommunen

Ugeavisen Varde

Realistiske valgløfter ønskes: Hverdagen er ikke fyldt med guld og grønne skove

Ugeavisen Varde

Samuelsgården i Oksbøl er en uundværlig perle

Ugeavisen Varde

Vildere vandløb - helst efter en samlet plan

Ugeavisen Varde

Storskrald skal hentes igen ude i oplandsbyerne

Ugeavisen Varde

Madservice: Velfærd er for borgerne - ikke for at virksomheder kan tjene penge

Vesterhavsposten

Det gamle byvåben genoplives i rundkørslen

Ugeavisen Varde

Giv os værdig og kærlig pleje - og frisklavet mad

Vesterhavsposten

Nørre Nebel bugner af turister

Annonce