Annonce
Vesterhavsposten

Korneliussen om eget jubilæumsløb: Det bliver top-underholdende

Mads Korneliussen er klar parat til start fredag den 12. april på speewaybanen i Outrup, hvor der køres testimonial i anledning af hans 10 års jubilæum i klubben. Foto: Tatjana Johnsson
Danmarksmester og sidevogne er med i jubilæumsløb, der åbner speedwaysæsonen på Varde Motor Arena i Outrup.
Annonce

Outrup: Han ligner en rockstjerne fra grungetidens Seattle, som han står der midt i 30'erne med halvlangt hår og skæg iført skovmandsskjorte, læderjakke og jeans og med et (olie) tørklæde kækt svingende ud af baglommen, men det er han også - næsten - sammenligningen er ikke helt hen i vejret for Mads Korneliussen er i en liga for sig inden for speedway.

- Jeg har blandt andet kørt ti år i England, og jeg er nu så heldig at have fået ti år i Outrup Speedway klub, hvor vi kører mit testimonial/jubilæumsløb, der åbner sæsonen fredag den 12. april, siger Mads Korneliussen.

Han håber på, at vejret holder, og at der kommer mindst 1000 publikummer.

- Vi har et flot program med 20 heats spækket med de allerbedste i Danmark, jeg er dybt beæret over, at alle har sagt ja, siger Mads Korneliussen og tilføjer:

- Vi har også et løb med sidevogn, det er et sjældent syn mest kendt fra Tyskland, og skal nok blive top underholdende at se. Banen bliver fyldt helt ud.

No breaks, no gear, no fear

Et slogan for speedwaysporten

Annonce

Puk

Blandt de kørere, der har sagt ja til at køre løbet for deres speedwaykollega, er den syvdobbelte danmarksmester Niels Kristian Iversen. Han er tidligere klubkammerat med Mads Korneliussen i blandt andet Outrup.

Mads Korneliussen har længe "truet" med at stoppe, og han har nu to gange lige taget tre år mere.

- Der er benzin i blodet, og det er svært at slippe speedway, når det har været hele ens liv i så mange år, men jeg vil heller ikke ende som mange andre med alvorlige skader på ryg, knæ og i håndled, det er vigtigt at stoppe, mens legen er god, men rigtig, rigtig svært, siger Mads Korneliussen.

Annonce

Barn og bryllup

Han blev far for snart et år siden, og han skal giftes til maj med sin udkårne Gitte Sommer.

- Vi holder det i en have i Sig, hun vil gerne have et rigtigt prinsessebryllup, og jeg vil vil gerne en fest med helstegt pattegris og øl. Det skal nok blive sjovt, selvom vi er forskellige, siger Mads Korneliussen med et stort grin.

Egentlig er han uddannet landbrugsmaskinmekaniker, og han er begyndt at arbejde ved siden af speedwaykarrieren.

- Jeg er støttepædagog for en 9. klasse på Blåvandshuk Skole og har en fuldtidsstilling i SFO'en på Samuelsgården, hvor jeg kører motocross med ungerne, det er super fedt, siger Mads Korneliussen.

Det med speedway har Mads Korneliussen ikke fra fremmede både storebror Tim og hans far Karl Erik Korneliussen, har været aktive i sporten.

- Jeg glæder mig afsindigt til dagen, det bliver en top-underholdende aften i Outrup, siger Mads Korneliussen.

Testimonial speedwayløb

- Et testimonial er på godt dansk et jubilæumsløb og lidt af en sjældenhed indenfor speedwaysporten.

- Det er et hyldestløb men også en form for bonusordning til jubilaren.

- Det er en tradition i speedwaymiljøet forbundet med loyalitet og frivillig opbakning.

- Til Mads Korneliussens testimonial er der en bonusordning omkring entreindtægten.

Mads Korneliussen har været meget på farten i karrieren

Mads Korneliussen har været meget på farten i karrieren og har kørt i flere lande. Nu kører han udelukkede i Danmark.

De førende speedway nationer er Danmark, Polen, England og Sverige - ofte køres der internationale konkurrenceløb i alle fire lande på én uge, så speedwaykørerrene tilbringer ofte meget tid på landevejen.

Et speedway løb

- Består af flere heat, hvert heat består af fire runder på banen, der er oval.

- I Outrup er banen 320 meter, og heattiden ligger omkring 57 sekunder.

- Til testimonalløbet køres 20 heat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce