Annonce
Vesterhavsposten

Lokal dyrepark findes det?

Bodil Egsgård er turist med sommerhus i Henne Strand: - Jeg har godt set skiltet til Dyrehaven Engholm, man da jeg ikke har børn, så er jeg garanteret ikke målgruppen til en klappedyrspark, siger hun med et smil på læben i den lokale Netto. Foto: Tatjana Johnsson
Dyrehaven Engholm åbnede i juni ved Nørre Nebel, hvor især turisterne strømmer til. De lokale bor måske for meget på landet i forvejen til at klappe på hus- og landbrugsdyr? Vesterhavsposten tager pulsen på dette emne på hovedgaden i Newel.
Annonce

Nørre Nebel: Det er ikke alle lokale, der har opdaget at der siden i sommers er kommet en klappedyrspark til byen med navnet Dyrehaven Engholm. Eller også har de helt naturlige årsager til ikke at have været på besøg endnu....

28-årige Lie Larsen er salgsassistent og arbejder i den lokal skobutik i Newel.- Jeg kommer nok ikke til at bruge klappedyrsparken, for jeg er fra landet, og kan klappe vores egne køer og andre hus- og landbrugsdyr, siger hun med et glimt i øjet mellem servicering af kunder.
Hardy Olsen, Nørre Nebel:- Det er et spændende sted med Dyrehaven Engholm, jeg har ikke selv været indenfor endnu, men måske det bliver aktuelt med familie og børnebørn i nær fremtid. Dog synes jeg det er lidt ærgerligt at Conny Engholm måtte åbne så hurtigt for at få sommersæsonen med, fordi det ser en smule ufærdigt ud udefra stadigvæk med for eksempel sandbunker på parkeringsområde. Der har været arbejdet og tømret på indgangs-pavillonerne, så det ligner lidt en byggeplads, og man kan blive i tvivl om parken overhovedet, er åbnet. Men det skal, der nok komme styr på i fremtiden, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Conny har haft nok at se til denne sommer siger Hardy Olsen, der er nærmeste nabo til dyreparken på modsatte side af Blåbjergvej udenfor Nørre Nebel og selv er ved at åbne en cafe sammen med søn og svigerdatter på stedet.
Bente Møller, Nørre Nebel:Det kan da kun glæde og inspirere at have fået en klappedyrspark til et område med mange turister og et aktivt lokalt fællesskab. Conny Engholm har flere gange været hernede i byen sammen med sit tamme får Max til late night, og det har været et tilløbsstykke. Med tiden skal de lokale nok opdage stedet og gøre mere brug af det som familieudflugt, eller institutionerne og skolen kigger forbi. Vi glæder os i handelsforeningen over Connys engagement og tilflytning til byen og ikke mindst til til at have hende og Max med i vores lokale juleoptog i Nørre Nebel. Max er i øvrigt allerede blevet dus med min butikshund Mika over et par Mariekiks siger Bente Møller, der også er en del af den lokale handelsforenings bestyrelse.Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Annonce