Annonce
Vesterhavsposten

Lokal plakat førte til landsdækkende opgave for Lidl

22-årige Line Lauridsen er lige uddannet socialrådgiver i Esbjerg, men en Janderup-plakat, hun har designet mest for sjov, har givet hende nye plakatopgaver - også en landsdækkende plakatopgave for dagligvarekæden Lidl. Privatfoto
Selvom Line Lauridsen lige er uddannet socialrådgiver, er der rift om hende i en hel anden retning, nemlig som plakatdesigner.
Annonce

Janderup/Vejers: I sidste uge blev Line Lauridsen omtalt her i avisen, fordi hun har designet en lokal Janderup-plakat, der er gået hen og blevet lidt af et tilløbsstykke.


De synes hos Lidl, at det var sjovt, at jeg stadig benyttede mig af et tegne-board, jeg fik plaget mig til som 10-årig - købt i Lidl.

Line Lauridsen


- Jeg designede plakaten for sjov og lagde den op på Janderup-siden på Facebook, og siden er det gået stærkt, siger Line Lauridsen og fortsætter:

- Flere andre byer har henvendt sig både her i kommunen og udenfor, og indtil videre har jeg fremstillet en Vejers-plakat, der sælges hos Vejers Dropskogeri, men det sluttede så ikke der, siger hun smilende.

Line Lauridsen har indtil videre designet en plakat til Janderup og Vejers og er nu i gang med en plakat for Lidl Danmark. Privatfoto

Kommunikationschefen for Lidl i Danmark har nu henvendt sig og bedt Line om at designe en plakat for dem til alle koncernens butikker i hele landet.

- Jeg har fået udstedt forskellige kriterier for, hvad der skal være med på plakaten. De synes hos Lidl, at det var sjovt, at jeg stadig benyttede mig af et tegne-board, jeg fik plaget mig til som 10-årig - købt i Lidl, som jeg plugger ind i computeren, slutter den kreative janderuppige, der lige er færdiguddannet i en helt anden boldgade, nemlig som socialrådgiver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Mor og datter må  knokle hårdt for at sælge mindre tøj: Men de har fundet en lille sti ud af nedlukningsdepression

Annonce