Mød kvinder i Billum, der passer deres børn til de skal i børnehave eller skole

Det er ikke samfundets ansvar, siger flere af de deltagende hjemmepassere, der alle er af hunkøn.

Elly Vogt er halvandet år gammel og nyder sin madpakke på gulvet sammen med sin mor Simone Vogt, der er uddannet socialrådgiver og er kørt fra Esbjerg til Billum.

- Vi har valgt at hjemmepasse vores børn, fordi min mand og jeg generelt ikke synes, at det er samfundets opgave at passe og udvikle vores børn. Især ikke i de første, vigtige leveår, hvor tilknytningen til forældrene er optimal for deres videre udvikling, siger Simone Vogt og tilføjer:

- Og jeg er ikke nervøs for at være ude af arbejdsmarkedet i en årrække.

Shesalina Faulkner er 30 år og hjemmegående i Hjerting med toårige Remy og Zion på seks måneder.

- Min mand er kok i Esbjerg på et hotel, og det fungerer så fint med hans skiftende arbejdstider i forhold til vores familieliv. Han vil også gerne bytte med mig på et tidspunkt. Selv er jeg nyuddannet cand.mag i religion og engelsk, men er sikker på, at jeg nok skal finde et job, selvom jeg går hjemme en fem til seks år.

Der er også overvejelser om økonomi.

- Økonomi handler om prioriteringer. Der er meget, man kan undvære for at få det til at gå op med at være hjemmegående, siger Shesaline, der med vilje bruger ordet hjemmegående og ikke hjemmepasser.

- Jeg synes ikke, man hjemmepasser sine egne børn, som ordet antyder, for jeg selv har valgt at få dem, siger Shesalina Faulkner, og fortsætter:

- Jeg vil gerne understrege, at det her ikke handler om, at vi som mødre og kvinder er på vej hjem til kødgryderne igen, men om forandringer i et samfund der er spændt til det yderste mod børnenes tarv. De er tabere i et alt for travlt samfund.

Shesalina Faulkner mener, der skal være plads til det hele.

- Man skal gøre det, der er rigtigt og fungerer for lige netop ens egen familie, det er ikke enten eller, og jeg forstår godt, hvis man ikke har samme muligheder som singleforældre, siger hun.

Selv er hun også spændt på, efter endt barsel, hvordan det bliver at leve af det tilskud til hjemmepasning, som kommunen giver til børnene til de er to år, og som ligger langt lavere end det, familien skal leve for lige nu.

- For os handler det om at kunne give 100 procent opmærksomhed og omsorg til vores sønner lige nu, hvor de er så små og sårbare. At vi så heller ikke har den store tiltro til det offentliges pasningsmuligheder og ressourcer, er en helt anden sag.