Annonce
Vesterhavsposten

Mads Korneliussen stiller speedwaycyklen i garagen

Mads Korneliussen kørte ti år i Outrup - han bor i Alselv med sin kone Gitte og deres datter Tessa. Arkivfoto: André Thorup
Det er både et farvel til Region Varde Elitesport og til sporten generelt.
Annonce

Outrup/Alslev: De seneste mange år har Mads Korneliussen sagt "Tre år mere", når han er blevet spurgt, hvor mange år, han ville fortsætte med professionel speedway. Nu er det slut, han indstiller karrieren.

- Mads Korneliussen, en af dansk speedways helt store og markante profiler gennem mange år, har besluttet at stoppe sin aktive karriere. Samtidig mister speedwaysporten en af sine mest ægte og ærlige personligheder - en speedwaykører af den gamle garde med speedway hjertet på helt rette sted og metanol i blodet. For Mads Korneliussen har det aldrig handlet om glimmer og glamour, hvem der har det smarteste udstyr og den fedeste varevogn eller om penge og prestige. Det har altid været ægte kærlighed til speedwaysporten, farten, spændingen og adrenalinkicket, der har været drivkraften for Korneliussen, skriver hans danske klub, Region Varde Elitesport, i en pressemeddelse.

De seneste år har Korneliussen kun kørt i den danske liga, og ved siden af har han arbejdet på fritidstilbuddet Samuelsgården i Oksbøl. Han begyndte at køre på banen i Outrup, dengang hed klubben Outrup Speedway Club, siden blev den professionelle del skilt fra i Region Varde Elitesport.

Blandt hans resultater er at vinde guld med det danske landshold i 2014 samt to danske mesterskaber i 2016 og 2018 med Region Varde Elitesport, som tilføjer, at de også holder døren åben for ham, hvis han skulle savne turen rundt på banen.

RVE 2020

I den forgangne uge har Region Varde Elitesport offentliggjort nogle af de navne, der er med på holdet i sæson 2020. Det er:

Michael Jepsen Jensen, der er A-kører. Han kom til klubben i 2019.

Ulrich Østergaard er ny i RVE, og til næste sæson er har klassificeret som C-kører.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce