Annonce
Vesterhavsposten

Maja og Lasse flyttede fra Aalborg til Oksbøl: - Her er alt, hvad vi har brug for

Familien Maja, Lasse, Oliver og Elvira Pedersen flyttede i 2019 fra Ålborg til Oksbøl for at komme tættere på naturen og bedsteforældre. Lasse har firmaet Bertronics i privaten i Oksbøl. Foto: Michael Svenningsen
Maja og Lasse Pedersen flyttede for to år siden fra storbyens puls til en lukket villavej i Oksbøl. De er kommet tættere på forældre, venner og naturen.

Oksbøl: For to år siden flyttede Maja, 37 år, Lasse, 38 år og Oliver på tre år, fra en lejlighed lige midt i Aalborgs pulserende bymidte til en stille og rolig villavej i Oksbøl.

For syv måneder siden kom Elvira, familiens yngste medlem til verden. Den perfekte familie for Maja og Lasse var en realitet. Og i februar måned 2022 kan parret fejre kobberbryllup.

Kærligheden i Aalborg

Vi spoler lige tiden tilbage til dengang i det pulserende liv i Aalborg. Faktisk spoler vi tiden endnu længere tilbage, nemlig til Esbjerg. For efter Lasse Pedersen blev færdig som matematisk student fra Statsskolen i Esbjerg og begyndte på sin bachelor i Medialogi på Aalborg Universitet, mødte han Maja over en is på Hjerting Strand.

Kærligheden blomstrede, de blev stormende forelskede, flyttede sammen og levede det ungdommelige frie liv i Aalborg midtby. Men en aften i stearinlysets skær, med udsigt over Budolfi Kirken i Aalborg og en anelse rødvin i blodet, blev parret enige om, at de savnede et arbejde, hvor det var drejede sig om at være sammen med mennesker og gøre noget godt for andre.

De ville gerne have muligheden for at hjælpe andre mennesker og vise omsorg. Både Maja og Lasse Pedersen er familiemennesker. De kommer fra kernefamilier og menneskerelationer betyder meget for dem begge.

Familierelationerne betyder alt for Lasse og Maja. De har en kæmpe have hvor ungerne kan lege. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Tilbage til Vestjylland

De kastede sig over socialrådgiveruddannelsen på UC Syd i Esbjerg. Allerede på det tidspunkt vidste de godt, at inden længe ville de sætte kursen mod Vestjylland. Lasses familie bor i Hjerting og Majas familie bor i Sig. De var enige om, at når de fik børn, ville de tættere på familien i Vestjylland.

- Vi havde prøvet rigtig meget i livet, og vi vidste, hvad vi ville. Nu havde vi taget de humanistiske uddannelser, vi var parate til at få børn og vi skulle ned i nærheden af vores familier. Hvis vi tænker nogle få år tilbage, var vi ret enige om at vi aldrig ville tilbage til Vestjylland. Men livssynet ændrer sig, når man får børn og er færdig med at uddanne sig, fortæller Lasse Pedersen.

- Vi vil gerne give alt det vi kan til lokalsamfundet. Vi er blevet taget godt imod i Oksbøl. Alle er så venlige og åbne overfor os. Det er nemt at lære nye mennesker at kende her i byen

Lasse Pedersen

Under en påskefrokost i 2019 hjemme ved Lasses forældre i Hjerting, kiggede de lidt rundt på nettet efter huse i Oksbøl-området. Maja og Lasse ville gerne tæt på Vesterhavet. Lasse surfer, og de er begge vilde med naturen. Ret hurtigt blev de interesseret i et bestemt hus på Vesteralle i Oksbøl.

De kontaktede mægleren og inden for ganske kort tid var de husejere. Flyttekasserne blev pakket sammen i Aalborg og hurtigt fragtet til Oksbøl. To år senere blev Elvira født.

Annonce

Familien betyder alt

- Vi vil gerne bruge så meget tid sammen som muligt. Familien betyder alt for os. Her i Oksbøl er alt, vi har brug for. Gode indkøbsmuligheder, nem trafik, sports og foreningsfaciliteter. Og så er det selvfølgelig en stor fordel, at huspriserne ikke er så høje, som i eksempelvis Aalborg og andre større byer, siger Lasse Pedersen.

Lasse Pedersen har sit eget IT firma Bertronics, hvor han laver alle mulige former for IT løsninger for kunderne. Foto: Michael Svenningsen
Opgaverne i Bertronics kan være alt fra reparation af mobiltelefoner, til komplicerede IT support opgaver. Foto: Michael Svenningsen
Annonce

Bertronics

Maja Pedersen er i dag dagplejemor i hjemmet på Vesteralle. Lasse Pedersen har fået arbejde ved 3F i Esbjerg som sagsbehandler. Udover det faste arbejde i Esbjerg, har Lasse Pedersen etableret sig på hjemmeadressen med sit eget IT firma, Bertronics. Her laver han IT løsninger for private, institutioner og virksomheder. Det er alt fra reparationer af mobiltelefoner til større programudviklingskoncepter.

- Jeg vil gerne gøre brug af begge mine uddannelser, som medialog og socialrådgiver, og skabe IT løsninger, som har med mennesker at gøre. Det kan være reparationer af IT-udstyr og mere komplicerede opgaver som app- og software udvikling. Det vil også give mig muligheden for at være tættere sammen med familien herhjemme, siger Lasse Pedersen.

Annonce

Lokalområdet

Lasse og Maja Pedersen har fået mange gode venner og bekendte i Oksbøl. De har opbygget et stort netværk, igennem Majas arbejde som dagplejemor og Lasses arbejde med Bertronics.

- Vi vil gerne give alt det vi kan til lokalsamfundet. Vi er blevet taget godt imod i Oksbøl. Alle er så venlige og åbne overfor os. Det er nemt at lære nye mennesker at kende her i byen. Det er derfor, vi gerne vil gøre alt det vi kan for lokalområdet. Det skal Bertronics og Majas job som dagplejemor blandt andet være med til, siger Lasse Pedersen.

Lasse og Maja Pedersen med børnene Oliver på 3 år og Elvira på 7 måneder. Foto: Michael Svenningsen

Man er ikke i tvivl om, at det er en tilfreds og glad familie, man møder på Vesteralle i Oksbøl. Maja tuller afslappet rundt i stuen med lille Elvira bundet fast på maven i et tørklæde. Oliver blander sig nysgerrigt i alt hvad mor, far og lillesøster laver, mens han til tider hengiver sig til sofaen og sin Ipad.

Lasse Pedersen arbejder på kontoret med reparationer af mobiltelefoner, han har liggende til forskellige kunder.

- Den gode balance imellem familien og arbejdet kan vi få opfyldt her i Oksbøl. Vi er tæt på det vi ønsker i livet, nemlig at prioritere familien, nærværet og det lokale som Oksbøl har, afslutter Lasse Pedersen.

Det er tydeligt at mærke når man møder Maja, Lasse, Elvira og Oliver, at de er glade for livet i Oksbøl. Foto: Michael Svenningsen


Annonce
Annonce
Vesterhavsposten

Lav det perfekte foder til havens fugle

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Bål, hygge eller overnatning: Oplev naturen i vintermørke

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Nybolig Nr. Nebel får lokalt ansigt som ny leder

Vesterhavsposten

Brian har reddet to landsbyer fra butiksdød: Nu skal han sætte gang i genåbnet butik ved vestkysten

Ugeavisen Varde

Findes den politiske vilje til at ændre markant for bedre pleje og arbejdsforhold?

Ugeavisen Varde

Jeg vil have Vestkystvejen udvidet ud til Outrup

Ugeavisen Varde

Udstyk flere byggegrunde i Oksbøl

Ugeavisen Varde

Derfor er en bedre politisk balance i Varde Kommune vigtig

Vesterhavsposten

Jimmi skal være uddeler i Super Brugsen: - Nu skal jeg fri til min kæreste

Ugeavisen Varde

Mørke måneder forude: Fødevarestyrelsen har ét råd til alle

Vesterhavsposten

Få bagedystvinderens bud på blodigt bagværk til halloween

Vesterhavsposten

Underholdning for de mindste i Kulturhuset

Vesterhavsposten

Kulturdag i Nymindegab med klassisk musik og kunstfortællinger

Ugeavisen Varde

Der mangler aflastningspladser i kommunen

Ugeavisen Varde

Realistiske valgløfter ønskes: Hverdagen er ikke fyldt med guld og grønne skove

Ugeavisen Varde

Samuelsgården i Oksbøl er en uundværlig perle

Ugeavisen Varde

Vildere vandløb - helst efter en samlet plan

Ugeavisen Varde

Storskrald skal hentes igen ude i oplandsbyerne

Ugeavisen Varde

Madservice: Velfærd er for borgerne - ikke for at virksomheder kan tjene penge

Vesterhavsposten

Det gamle byvåben genoplives i rundkørslen

Ugeavisen Varde

Giv os værdig og kærlig pleje - og frisklavet mad

Vesterhavsposten

Nørre Nebel bugner af turister

Vesterhavsposten

Cykelsti eller parkeringspladser i Bredgade?

Annonce