Annonce
Vesterhavsposten

Malene bliver inspireret af bårebuketter og loppefund

Ved indgangen til laden, der udgør Malene Thomsens gårdbutik med blomster og grønt, er der læ nok til at udstille hendes kreationer. Foto: Tatjana Johnsson
Grønne planter er som terapi for Malene, der er gravermedhjælper og autodidakt blomsterbinder og dekoratør.
Annonce

Janderup: Gravermedhjælper og blomsterbinder Malene Thomsen, der er 41 år, er indehaver af gårdbutikken Blomstergården. Før havde hun blomster som hobby - nu er de en reel bibeskæftigelse.

- Mit liv fik en drejning for fire år siden, hvor jeg tog det op til revision og skiftede spor fra at være ergoterapeut til at blive gravermedhjælper ved Lønne og Henne Kirker, siger Malene Thomsen og tilføjer:

- Det var ikke lønnen, der drev mig videre til et nyt arbejdsliv, men trangen til at finde en god balance i hverdagen. Min store kærlighed til planter, blomster og loppefund er lige så stille blevet til en lille gårdbutik herhjemme i privaten, siger Malene Thomsen.

Det var ikke lønnen, der drev mig videre til et nyt arbejdsliv, men trangen til at finde en god balance i hverdagen.

Malene Thomsen, der gik fra et job som ergoterapeut til at blive gravermedhjælper og delvis selvstændig blomsterbinder

Annonce

Kreativitet og nærvær

Den kreative side fornægter sig ikke, når man skuer rundt i laden, hvor Malene Thomsens blomstergårdbutik er indrettet i indbydende, rustik landstil med en gammel trædisk, svævehylder og markvendte sprossede vinduer.

- Jeg er godt gift. Det er min mand Poul, der har tryllet som håndværker her i den tidligere stald. Mit gravermedhjælperjob i en kombination med dette fritidsjob i butikken har givet mig arbejdsglæden tilbage. Foruden nærværet og overskuddet på den private front, siger Malene Thomsen, der er mor til tre børn i alderen 8-14 år.

De sidder også gerne og nørkler med lim og saks nede i laden med mor.

Annonce

Grøn terapi og miljø

- Grønne planter er min terapi, jeg elsker at nusse om dem og lader mig inspirere af mange ting, også via mit gravermedhjælperjob, hvor inspirationen kommer fra de smukkeste bårebuketter på gravene og fra kirkepynt generelt.

Malene Thomsen er autodidakt blomsterdekoratør.

- Jeg ved, hvad jeg kan og ikke kan præstere, og jeg kan godt finde på at sige nej til en bestillingsopgave, hvis jeg ikke føler, at jeg kan gøre det godt nok. Det er en kunst at sige nej og være bevidst om egne kompetencer, siger Malene Thomsen.

Hos Malene Thomsen er blomsterudvalget ikke nødvendigvis stort, men derimod meget personligt. Man kan løbende følge med i hendes arbejde, og hvad der er hjemme på dagen via hendes Facebookside Blomstergården. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

Genbrugstanken

Malene er også vild med genbrugstanken og dét at skåne miljøet mest muligt, og hun genanvender mange loppefund i sine kreationer.

- Det er både sjovt og inspirerende at skabe nyt af noget brugt, siger Malene Thomsen og tilføjer:

- Jeg kan slet ikke lade være med at binde buketter og finde sjove loppefund i form af vaser og trækasser på min vej, som jeg gerne tryller lidt ved og derved giver dem mit eget udtryk. Hverdagsting som for eksempel marmeladeglas og makreldåser kan få en helt andet brugs- og pyntefunktion med et stykke stof viklet omkring eller lidt groft bånd.

Malene kender mange af sine kunder.

- Jeg tilbyder gerne at bruge folks egne skåle, fade eller lignende til at lave juledekorationer i, men så skal de naturligvis bruge mine ting i form af lys og dekorationsmateriale oveni, siger Malene Thomsen.

Et grønt karriereskift var den rette beslutning til et mere roligt og balanceret familieliv for Malene, hvor det at have grønne fingre også er afslappende og på det nærmeste en terapeutisk bibeskæftigelse.

Malene Thomsens mand har indrettet laden, så der er plads til at vise blomster og loppefund og gør-det-selv ting frem i stalden på familiens gård. Ovenpå er der hurtig adgang til lageret. Foto: Tatjana Johnsson
Man kan finde mange genanvendelige gør det selv ting i Blomstergården lavet af hverdagsting som marmeladeglas og makreldåser. Foto: Tatjana Johnsson
Op til jul er der også travlt med juledekorationer på bestilling i Blomstergården. Foto: Tatjana Johnsson
Det er et meget autentisk og hyggeligt gårdmiljø, man møder på Blomstergården. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce