Lydum: Dyrlæge Marianne Grønn Prior i Lydum går til hundetræning hos Mie i firmaet Vesterhavshund i Nørre Nebel.
- Jeg går til hundetræning med min unge hund Jua en Rhodesian Ridgeback. Vi bor til daglig ude på landet, og Jua har godt af at komme ud og socialisere sig og opleve andre hunde og miljøer, siger Marianne og tilføjer:
- Jua skal også lære at agere og forholde sig til mig som sin "fede" ejer forstået på den måde, at jeg er hende, Jua synes er den interessante leder, der ikke bare opdrager.
Marianne ser også nye sider af Jua, når de er til hundetræning.
- For mig er det naturligt at, min hund lystrer, men også at den udvikler sig. Mies hundetræning bygger ikke på kæft, trit og retning-metoder og er ikke tvangs- men lystbetonet læring. Jeg får gode input med hjem hver gang, siger Marianne.
Marianne Grønn Prior, dyrlægeFor mig er det naturligt, at min hund lystrer, men også at den udvikler sig. Mies hundetræning bygger ikke på kæft, trit og retning-metoder og er ikke tvangs- men lystbetonet læring. Jeg får gode input med hjem hver gang.
Undervisningen starter med, at man sidder på en stol med hunden ved siden af på et tæppe.
- Der slutter vores undervisning også, og der får man som et fast ritual i læreingsprocessen ros og godbidder. Så da Jua fornyelig brækkede benet, var han helt tryg på træningstæppet, mens vi ventede ved dyrlægen for at få sat benet på plads, slutter Marianne.