Annonce
Vesterhavsposten

Oksbøl bidrager til landsdækkende fokus på naturen

Oksbølbys bestyrelse opfordrer alle til at sove i naturen i forbindelse med den landsdækkende tv-event. PR-foto
Annonce

Oksbøl: 2020 er naturens år på DR. Danskerne skal ikke bare se naturen på skærmen – de skal også ud at opleve den. Vores Natur er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og DR, og sammen inviterer de danskere ud i naturen.

Borger- og erhvervsforeningen i Oksbøl, Oksbølby, vil gerne bidrage med et lokalt arrangement, hvorfor man opfordrer alle borgere til at sove ude under åben himlen fredag den 21. august. Det kan være på egen terrasse, i haven eller måske i skoven på en af de mange pladser, som Naturstyrelsen anviser i Blåvandshuk-området, lyder det i en pressemeddelelse fra bestyrelsen i borger- og erhvervsforeningen.

- Vi håber at der kan skabes lidt hyggestemning i haverne og ”over hækken til naboerne” i hele Oksbøl, udtaler bestyrelsesmedlem Peter Nielsen og tilføjer:

- Måske kan vi skabe en årlig, uformel tradition og få sat fokus på alle de muligheder, som der findes under den åbne himmel. Vi arbejder også på lidt flere aktiviteter og konkurrencer i forbindelse med ”sov ude arrangementet”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Vesterhavsposten

Lokal dyrepark findes det?

Annonce