Annonce
Vesterhavsposten

Oksbøl: Kate syr dagen lang for at skabe blomsterkunstværk i tekstil og stål

Kunstner Kate Skjerning i Oksbøl har modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at opføre to installationer. En i Oksbøl og en i Odense, der allerede skal være færdige midt i august. - Jeg syr på dette foto et stykke på i alt 55 meter tekstil til værket, siger Kate Skjerning, der har haft meget kort tid til at udføre sine kunstværker. Privatfoto: Niels Linneberg
Statens Kunstfond støtter Kate Skjerning økonomisk til at udføre to midlertidige kunstinstallationer i henholdsvis Oksbøl og Odense. Hun drømmer på sigt om et blivende kunstminde i Oksbøl, men indtil videre syr hun dagen lang på de to installationer.
Annonce

Oksbøl: Kunstner Kate Skjerning får støtte fra Statens Kunstfond og skal midt august være færdig med to værker. Ét i Oksbøl, hvor det tidligere Ravmuseum lå og et andet i Ålykkeskoven i Odense.

- Værket i Oksbøl skal helst være færdigt til den 19. august, siger Kate Skjerning og tilføjer:

- Statens Kunstfond har lavet en pulje i en krisetid, hvor professionelle kunstnere kan få tilskud til projekter, som afholdes inden oktober, men vi har først lige fået besked om, at vi har opnået støtten, uden at jeg vil nævne beløbet, men travlt har jeg i hvert fald.

Kate Skjerning og Statens Kunstfond

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, som har oprettet en pulje til kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark for igen at sætte gang i den professionelle kunst på en corona-venlig måde.

Kate Skjerning har modtaget 24.275 kroner fra Kulturministeriets pulje for kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark til de to kunstinstallationer i Oksbøl og Odense.

Annonce

Kunstværk noget der var og kommer

Midt i Oksbøl, hvor det engang hed Kulturtorvet, vil Kate Skjerning vise en kunstinstallation fra cirka 19. august til 15. september.

- Ja, hvis jeg da kan bliver færdig til tiden, siger Kate med et smil.

Ved de to græsplæner, hvor museet lå, ligger tilbage på pladsen Lokalhistorisk Arkiv, Medborgerhuset og biblioteket.

- Dette giver et lidt komisk skær til det ellers så flotte indgangsparti, og det har inspireret mig til at lave en midlertidig kunstinstallation - der lige midt i det hele, mellem noget der var, og noget som kommer, siger hun.

Annonce

Blomster udført i tekstil og stål

Installationen skal bestå af tre blomster af planten Japanlygte i stiliseret udgave, og den skal udføres i tekstil og stål.


Ideen er helt enkelt at give en positiv visuel kommentar i form af noget smukt, der kan vokse og udvikle sig.

Kate Skjerning - om sin kommende kunstinstallation i Oksbøl


- Ideen er helt enkelt at give en positiv visuel kommentar i form af noget smukt, der kan vokse og udvikle sig. Samtidig kan blomsten, som omslutter sit eget frø, ses som en kommentar tilbage til perioden med Ravmuseet her, som blandt andet udstillede rav med indeslutninger af plantedele fra mange millioner år siden, siger Kate.

Den nye Kate Skjerning installation i Oksbøl er udført i tekstil og stål. Den består af tre blomster af planten Japanlygte i en stiliseret udgave med målene 2,5, 2,4 og 2,3 meter. - Der kommer en massiv bold ind i midten af hver af dem, så det kommer til at spille meget på det næsten gennemsigtige mod det massive, siger Kate. Bemærk at blomsterne ikke er færdige på det viste foto. Privatfoto: Niels Linneberg
Kate Skjerning har fået støtte til to kunstinstallationer af Statens Kunstfond. Den ene opføres ikke spor tilfældigt midt i Oksbøl, hvor Ravmuseet engang lå. Arkivfoto: John Randeris

Kate Skjerning har i øvrigt selv været kustode på Ravmuseet, mens det lå i Oksbøl.

Annonce

Hverdagen er sjovest

- Som kunstner er det selvfølgelig spændende at arbejde rundt omkring i og udenfor Danmark, men her, hvor jeg færdes i min normale hjemme-hverdag, er det måske allersjovest, siger Kate, som har en drøm omkring omtalte plads i Oksbøl.

- Jeg har forstået det sådan, at der nok skal bygges ældreboliger om et par år på stedet, men mit personlige håb er, at der i stedet kan bygges et kunstnerisk minde om Danmarks største flygtningelejr efter Anden Verdenskrig, som lå to kilometer fra pladsen, siger Kate med henvisning til at flygtningemuseet Flugt, der åbner i 2021.

- Vi er en lille lokal gruppe, som arbejder på at få lavet en kunststi fra det kommende museum og ned til denne plads. Tænk hvis vi kunne få et stort betydningsfuldt kunstværk her midt i Oksbøl - lidt lige som mindesmærket for Europas myrdede jøder i Berlin, siger Kate.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Vesterhavsposten

Lokal dyrepark findes det?

Annonce