Annonce
Vesterhavsposten

Oplev krondyrenes urbrøl på Lønborg Hede

Krondyrene kan opleves mange steder i Vestjylland. Et af de gode steder at opleve krondyrene er på arealerne ved Grærup Langsø. De kan ses fra vejen mellem Henne og Vejers øst for Grærup Langsø. PR foto
Annonce

Lønborg: September er højsæson i krondyrenes parringstid.

I denne periode kan man få sig en stor naturoplevelse, når de store hanner udstøder deres urbrøl for at gøre sig til over for både de andre kronhjorte og for hinderne.

Nu inviterer Lønborg Hedelaug på en tur, hvor man kan være heldig netop at opleve dyrene i brunstperioden. Dyrene er meget følsomme overfor forstyrrelser og kan lugte og høre mennesker på lang afstand, men står man tilpas langt væk og godt i skjul, kan man være heldig at se hjortene. Brølene kan man nærmest ikke undgå at høre, for de er virkelig høje i morgengryet og i skumringen.

Torsdag 19. september klokken 18.30 kan man komme med Ole Pedersen på tur og forhåbentlig opleve de flotte dyr. Mødestedet er parkeringspladsen ved Bjerregårdsvej, og efter turen står den på en lille smagsprøve af krondyrkød, lokkes der med i pressemeddelelsen.

Husk varmt tøj og gummistøvler, lyder opfordringen. /cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce