Annonce
Vesterhavsposten

Outlet og svigerdatter blev fast del af tøjbutik

Lillian Mølholm Pallesen købte Den lille ravbutik i 2018 for at bygge Salili ud med en bedre outlet. Det tog to år, før byggetilladelserne gik i gennem, og de kunne gå i gang med byggeriet. Hun og Laura Ullerup Pallesen er fantastisk glade for den nye outlet. Foto: Katrine Friisberg
Tøjbutikken Salili har udvidet og fået en bedre outlet. Butiksejerens svigerdatter tog initiativ til outletten, og begge blev siden en fast del af butikken.

Henne: Det begyndte som et forsøg. I 2013 fandt Laura Ullerup Pallesen på at åbne en outlet til tøjbutikken Salili i Henne Strand, da hun manglede et arbejde. Salili er ejet af hendes svigermor, Lillian Mølholm Pallesen, og hun var med på idéen. Outletten åbnede i en lille bygning bag butikken. Det var meningen, den skulle lukke igen efter tre måneder. Men sådan gik det ikke.

- Den er aldrig lukket, og jeg er aldrig kommet videre, siger Laura Ullerup Pallesen med et smil.

Sidste år åbnede Salili så en ny outlet, som er blevet bygget sammen med hovedbutikken. Nu er det slut med, at pigerne i outletten skal have det for varmt om sommeren og for koldt om vinteren i den lille bygning, som outletten lå i. Og personalet i de to butikker kan hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Annonce

- Det har været fantastisk, siger Lillian Mølholm Pallesen.

Outletten giver hende mulighed for at sende det tøj, som de kun har et par stykker tilbage af i butikken, ud i outletten. Det giver dem en pæn butik, og på den måde slipper de for at holde udsalg i juli, hvor der er flest turister i Henne Strand. Samtidig har de på en måde altid udsalg i outletten.

På grund af corona fejrede de først tilbygningen og den nye outlet i år.

Lillian Mølholm Pallesen var gæstedagplejer, før hun kom ind i tøjbranchen. Hun blev ansat i Salili, fordi hun var så vild med butikken. Da den tidligere ejer ville sælge butikken, fik Lillian Mølholm Pallesen et skub af sin mand, Jens Kristian Pallesen. Så i 2009 blev hun butiksejer. Siden har hun ansat sin svigerdatter, Laura Ullerup Pallesen. Foto: Katrine Friisberg

jeg har arbejdet det, jeg skal.

Lilian Mølholm Pallesen

Svigerdatter skal overtage

Laura Ullerup Pallesen er for længst flyttet fra outletten til Salili, hvor hun og hendes svigermor stort set deler ansvaret. Lillian Mølholm Pallesen ville ikke af med hende, da hun først så, hvor god hendes svigerdatter var til at køre outletten.

- Jeg kunne godt se, at der var for meget potentiale, siger hun.

Inden for et par år er det meningen, at rollerne skal byttes om, så Laura Ullerup Pallesen ejer butikken og har sin svigermor ansat. Lillian Mølholm Pallesen elsker Salili, men kan mærke, at hun har brug for at trappe ned inden alt for lang tid.

- Der er mange ting at tænke på, og jeg har arbejdet det, jeg skal, konstaterer hun.

Når svigermor og svigerdatter har brug for hjælp til noget praktisk, er hjælpen nær. Begge deres mænd, Rasmus og Jens Kristian Pallesen, har hjulpet med at bygge den nye bygning til butikken. Far og søn arbejder nemlig også sammen i sommerhus-udlejningsbureauet pzv.dk. Og begge har skruet hænderne godt på.

I det hele taget har de to generationer meget med hinanden at gøre. De bor en kilometer fra hinanden i nærheden af Tistrup. Det betyder, at de kan hjælpe hinanden i hverdagene. Lillian Mølholm Pallesen henter ofte de to børnebørn, hvis Laura Ullerup Pallesen arbejder, og de spiser af og til sammen.

Men når hele familien er samlet med alle Lillian og Jens Kristian Pallesens tre børn, svigerbørn og otte børnebørn, taler de helst ikke om arbejde. Alt skal ikke handle om Salili, selv om også de to døtre hjælper i butikken, når der er brug for det. Det samme gælder svigersønnerne, som også har hjulpet med tilbygningen.

- Det gør noget godt, at vi kan sammen alle sammen, siger Lillian Mølholm Pallesen.

Selvom Lillian Mølholm Pallesen og Laura Ullerup Pallesen arbejder tæt sammen og snakker sammen hver dag, er det faktisk kun en dag om ugen, de begge arbejder i Salili. Foto: Katrine Friisberg
Annonce
Vesterhavsposten

Tilflytteren Birgitte har flyttet Sportigan til det gamle apotek

Annonce
Vesterhavsposten

Boldklubben Vestkysten kåret som tredjebedste idrætsforening

Annonce
Ugeavisen Varde

Naturvejleder fortæller om naturens afslappende påvirkning

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Ny bankrådgiver i Nordea Bank Varde

Vesterhavsposten

Outlet og svigerdatter blev fast del af tøjbutik

Ugeavisen Varde

Udstilling i nyåbnet galleri reflekterer over livets gang

Vesterhavsposten

Butiksejer: ”Det ville være en katastrofe”

Vesterhavsposten

Biler, påskeæg, godter og gavekort er klar til AMOK Søndag

Ugeavisen Varde

Lokal maler nyfortolker det vestjyske landskab

Annonce