Annonce
Vesterhavsposten

Overskud fra ost og ølproduktion bruges i grisenes foder

Morgenkaffen nydes med udsigt til marker og enge, inden dagens mange oste skal vendes, og de økologiske grise fodres med blandt andet valle og mæsk hos Enghavegård Osteri og Gårdbutik. Foto: Tatjana Johnsson
Hos Lone og Martin Hansen i Kjelst bruger man det hele. Osteriet og gårdbutikken har stort set ingen restaffald. Det at genanvende og være bæredygtig falder dem helt naturligt, og ikke overraskende aner man samme retning i deres børns måde at agere i verden på.
Annonce

Billum/Kjelst: For fire år fandt Martin Hansen pludselig på, at han skulle være mejerist oveni at være uddannet slagter. Han købte sammen med sin hustru Lone det gamle mejeri i Kjelst, selvom de på det tidspunkt var på jordomrejse og sad i Argentina. Inden da havde parret med stor succes drevet slagterbutik i Varde.

En ost tager den tid, den tager - også på Enghavegård Osteri. Foto: Tatjana Johnsson

- Som sagt så gjort, siger Martin, med en let hovedrøsten over sådan en pludselig indskydelse, der endte i et karriereskift.

Annonce

Hele familien tænder på bæredygtighed

Her i Kjelst udenfor Billum bor familien Hansen sammen med deres 40 øko-grise, kælne Rosa - familiens goldenretriever og børnene Alma, Albert og Georg. Georg på 14 år har også sine egne to køer på matriklen, fordi han kender til priserne på en stud efter at have arbejdet for en landmand.

Lone og Martin Hansen genanvender, alt det de kan i ost- og pølseproduktionen på Enhavegård. Foto: Tatjana Johnsson

- Han kan allerede godt lide at lave penge. Lad ham endelig, siger Martin med et grin.

Georg har i øvrigt også renset de gamle nummererede mursten fra det oprindelige stuehus, for at sælge dem videre. Genanvendelse og bæredygtighed er en del af hverdagen - også for familiens børn.

- De gamle mursten købes af private til at bygge orangerier og lignende med, siger Martin Hansen.

Lone Hansen både snakker med og kæler for grisene, når de fodres. Flere af dem kaster sig ikke over maden, fordi de nyder godt af Lones særbehandling på flæskestegsryggen. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce

På Enghavegård er der stort set ingen affald

- Vi er nødt til allesammen at tænke i bæredygtighed og genanvendelse i vores dagligdag lige nu og her, uden at det skal lyde frelst, siger Martin og tilføjer:

Interessen for, hvorledes man producerer ost, er stor. Martin Hansen har ofte rundvisninger på mejeriet i Kjelst. Foto: Tatjana Johnsson

- Vi har stort set ingen bioaffald, da vi bruger både vallen og mæsk fra ost og øl, der produceres på Enghavegård til fodring af vores øko-grise. De napper også de ostebidder, der er tilovers fra produktionen.


Vi har stort set ingen bioaffald, da vi bruger både vallen og mæsk fra ost og øl, der produceres på Enghavegård til fodring af vores øko grise, der også gerne napper ostebidder, der er tilovers.

Martin Hansen


Øl og osteaffald til skinkerne

Mæsken fra øllet, der produceres på gården, bliver også brugt som foder til de økologiske grise. Der produceres 500 liter øl en gang i ugen. Mæskningen er processen, hvor den tørrede malt klargøres til øllets urtekogning.

Vores beliggenhed og tætte samarbejde med gården ved siden af gør, at vi deler renseanlæg. Det er alletiders, især fordi vi ikke må hælde vores valle ud i et rensningsanlæg, det er syreindholdet for højt til. Så det, vi ikke bruger i grisefoder, sprøjtes ud på markerne sammen med landmandens gylle, siger Martin.

Martin og Lone Hansen fodrer blandt andet deres grise med det, der på moderne dansk kan kaldes ostehapsere. Nemlig overskud fra osteproduktionen i Kjelst. Foto: Tatjana Johnsson

- Det er også nemt for os at kompostere med så megen plads, siger Lone, der godt kan forstå det er sværere hjemme på villavejen end på en gård.

- Men folk skal ikke være bange for vilde haver, der tiltrækker insekter, for dem savner vi i vores natur, siger Martin.

Valle

Valle er flydende ostemasse, som udskilles under fremstillingen og ikke anvendes i oste. Den består af vand, proteiner og laktose.

I forlængelse af mejeriet og gårdbutikken ligger enghuset bygget i træ.

Enghuset udført i fyrretræ fungerer som en lille tapas- og festsal for gårdbutikken og osteriets gæster, men også i høj grad til familiens egne sammenkomster.

- Vi har genbrugt ostepladerne fra det gamle mejeri til bordplader, siger Martin, mens han fremhæver aftrykkene fra oste, der har lagret på bordpladen og tilføjer:

- Vores oste og pølsetapas serveres på gamle hanebjælker, vi har gemt fra den oprindelige svinestald, siger han.

Annonce

Eksklusiv produktion

- Så længe det løber rundt med "mand til mand kunder", som jeg kalder dem, hvor folk er glade for vores produkter og fortæller andre om dem, så er det de bedste ambassadører for vores koncept, siger Martin, der ikke gør alverden ud af annoncere og reklamere for sine delikatesser.

Glade økogrise på Enghavegård mæsker sig i valle, som er et restprodukt i osteprocessen. Noget bliver endda også brugt sammen med gylle og spredt ud på markerne. Intet går til spilde, så restaffald holdes nede på et minimum. Foto: Tatjana Johnsson

- Vi vil gerne holde efterspørgslen på et niveau, hvor vi kan følge med, og intet går til spilde, siger han.

I år laver Lone og Martin til eksempel julemenuer til at tage med hjem, der er pakket ind i papir, som man selv kan rette an derhjemme, lige som man lyster.

- 400 platter, så laver vi ikke flere, for det er lige netop så mange sild, vi har fanget og lagt i saltlage, siger Lone smilende, inden parret fortsætter med at fodre sultne grisebasser ude på marken i septembersol.

Man kan næsten ikke forestille sig bedre rammer end denne udsigt fra enghuset, når der serveres tapas på Enghavegård på hanebjælker fra den gamle svinestald. Egetræsstolene er fra genbrugsbutikker. Bordpladerne med osteaftryk er genbrugt fra det gamle mejeri i Kjelst. Foto: Tatjana Johnsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Vikingemad på Bork Havn

Annonce