Annonce
Vesterhavsposten

Ridecenter udvider ferieoplevelsen og ansætter fysioterapeut

Frands Kristensen fortsætter med at udvikle Nymindegab Ridecenter, som nu også har ansat fysioterapeut Susanne Dige fra Varde. Arkivfoto: Henrik Reintoft
I den fortsatte udvikling af Nymindegab Ridecenter har Frands Kristensen ansat fysioterapeut Susanne Dige fra Varde.
Annonce

Nymindegab/Varde: Hvis uheldet skulle være ude efter en rask ridetur i klitterne og langs stranden, så har Nymindegab Ridecenter også en kur for det.

Indehaver Frands Kristensen har netop ansat fysioterapeut Susanne Dige fra Varde. Selve klinikken hedder New Mind Fysioterapi og er naturligvis for alle. Men den grundlæggende idé er at løfte og udvikle Nymindegab Ridecenter, der udover fem hytter nu også investeret i en wellnessafdeling med jacuzzi og sauna.

- Jeg har kendt Susanne i mange år. Hun har hjulpet til i weekenderne, fortæller Frands Kristensen.

Annonce

Et naturligt skridt

For ham er det et naturligt skridt, da efterspørgslen på personlig velvære er øget. Det er i dag en langt mere naturlig del af ferie. Frands Kristensen har så stor succes med sine fem hytter, at der nu derfor er et godt fundament for at tilbyde gæsterne at komme af med de små skavanker, når de alligevel er på rideferie. Vel om mærke af en professionel, der kan langt mere end give massage.

- Det er gået rigtig godt. Alt var booket i juni og jul. Det har givet en betydelig meropsætning, fortæller Frands Kristensen.

Han har selv 80 islænderheste til udlejning. Men muligheden for overnatning til både hest og ejer har betydet, at cirka halvdelen selv har hest med.

Og ret så væsentligt er Nymindegab Ridecenter med de nye tiltag lykkedes med at få langt flere gæster uden for højsæsonen. En fysioterapeut skal være med til skubbe på den udvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce