Annonce
Vesterhavsposten

Ringkøbing-Skjern vil være vestkystens svar på Netflix

Deluca Film har inviteret Ringkøbing-Skjern Kommunes kulturchef Per Høgh Sørensen og filmkonsulent Rebecca Molders samt bosætningskorrdinator Dorthe Frydendahl indenfor i kulisserne til spillefilmen Julemandens datter II, der netop nu indspilles i Viborg. Til sommer rykker filmholdet til Hvide Sande. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune satser på film og tv-serier. Det har Erhvervs- og Vækstudvalget besluttet med vedtagelsen af en filmstrategi.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Hanstholm i Thy kalder sig "cold Hawaii", og snart kan Ringkøbing-Skjern måske kalde sig "Hollywood". I hvert fald har Erhvervs- og Vækstudvalget på et møde fornylig vedtaget en filmstrategi, der blandt andet skal skabe fokus på at fortælle historier om områdets unikke natur, storladne landskaber og særlige ånd, kultur og kulturhistorie.

Det sker i forlængelse af produktionsselskabet Deluca Films planer om at indspille en tv-serie i otte afsnit med optagelser i Hvide Sande og Ringkøbing - hvis finansieringen falder på plads.

- Den bliver ikke et glansbillede af Ringkøbing-Skjern Kommune, men den bliver et godt postkort, fortæller kommunens filmkonsulent Rebecca Molders i en pressemeddelelse.

Annonce

Undervisningstilbud

Den kommunale filmstrategi skal blandt andet kaste lys over egnens unikke karakteristika og gøre kommunen endnu mere attraktiv for nye tilflyttere ligesom erfaringen fra bl.a. Wallanders Ystad og Dictes Aarhus er.

- I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi nogle stedbundne kvaliteter og en unik historiefortælling, som definerer os. Med filmstrategien får vi sat spotlys på området, ligesom filmsatsningen kan blive en megafon for den lokale stolthed og medvirke til at skabe vækst og udvikling, siger formand for Erhvervs- og Vækstudvalget og viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk.

Udover at tiltrække professionelle filmmagere til området er en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes filmstrategi også at satse endnu hårdere på at udvikle undervisningstilbud til børn og unge inden for filmområdet. Kommunen har allerede et samarbejde med Filmby Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce