Annonce
Vesterhavsposten

Så er badesæsonen slut for hunde uden snor

Det her er forbudt nu. Fra den 1. april til 30. september skal hunden være i snor hos sin ejer på stranden. Men det er ikke alle, der retter sig efter det. Og det er svært at gøre noget ved. Arkivfoto: Dyrenes Beskyttelse
Fra 1. april skal hunden være i snor på stranden. Det glæder en lokal naturvejleder i Varde Kommune. Men han tvivler på, at det vil stoppe de løse hunde.

Vesterhavet: Strandsæsonen står for døren. Men det er ikke alle, der får lov at udfolde den i det fri.

Vanen tro er naturstyrelsens forbud mod løse hunde på stranden trådt i kraft den 1. april. Og forbuddet varer helt til den 30. september. For at passe på badende gæster. Og for at hundene ikke får fat i de vilde dyr, ynglende fugle og fugleunger i naturen.

Men er det så det samme, som at vi nu slipper for at møde løse hunde på strandene i Varde Kommune? Det tvivler en lokal skovfoged og naturvejleder med ansvar for friluftsliv og hundeluftning på.

Annonce

- Vi har i mange år forsøgt at forklare hundeejere, at deres hund stammer fra ulven og kan udvikle sig til et potentielt rovdyr, hvornår det skal være. Uanset hvor godt hunden er opdraget, og om det bare er en chihuahua. Men mange hundeejere nægter at høre det, for de mener, at lige netop deres hund aldrig vil kunne finde på sådan noget, fastslår Søren Rask Jessen.

Svært at gøre noget

Der er mulighed for at udstede bøder, hvis man overtræder reglerne om at have hunden i snor på stranden i sommersæsonen. Men Søren Rask Jessen har svært ved at se, hvordan det skal kunne praktiseres i virkeligheden.


Vi har i mange år forsøgt at forklare hundeejere, at deres hund stammer fra ulven og kan udvikle sig til et potentielt rovdyr, hvornår det skal være.

Søren Rask Jessen


- Vi har ikke ressourcer til hele tiden at rende rundt og holde øje med det på strandene. Og det er heller ikke muligt at lave indhegnede hundestrande med de strande, vi har ved Vesterhavet, og sådan de bliver brugt. Så skulle vi jo gå hvert forår og efterår og sætte hegn op og ned hele tiden, siger han.

Annonce

Kender problemet

I Varde Kommune mener formanden for det ansvarlige politiske udvalg heller ikke, at man har mulighed for at gøre mere, end man gør.

- Vi ved godt, at der er nogle, der ikke overholder reglerne ved vores strande. Men vi har som kommune ikke myndighed til at lave noget på naturstyrelsen og kystdirektoratets arealer og kan heller ikke give bøder, fastslår Plan- og teknikudvalgsformand, Preben Friis-Hauge (V)

Annonce

Kan anmelde det

Søren Rask Jessen opfordrer dog stadig til, at man anmelder det, hvis man oplever en løs hund på stranden. For politiet tager faktisk sagen alvorligt.

Derudover har Varde Kommune sat skilte op for at synliggøre reglerne og appellerer til, at folk overholder reglerne.

- Heldigvis er det mit indtryk, at de fleste gør det. Og mange bruger heldigvis også vores hundeskove, siger Preben Friis-Hauge (V) med henvisning til de fire officielle hundeskove, der er i Varde Kommune.

10 råd til hundeejere

  • Vis hensyn overfor andre
  • Hils venligt
  • Træn et sikkert indkald
  • Sørg for, at din hund bliver socialiseret
  • Lær hundens sprog at kende
  • Kend din hunds personlighed
  • Træn din hund
  • Søg hjælp ved uønsket adfærd
  • Opfyld hundens behov
  • Overhold regler og påbud
Annonce

Luft stadig hunden

Der er altså ingen vej udenom. Hunden skal være i snor og må undvære den frie strandtur til efter den 30. september. Men det bør nu ikke afholde hundeejere for at lufte deres hund på stranden, hvis det står til familiedyrchef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

-En af de vigtigste ting ved hundens gåture er aktivering, og her er stranden da helt fantastisk. Snoren forhindrer jo ikke hunden i at opleve alle strandens sanseindtryk, slutter han.

Hunden kan også få meget glæde af at være på stranden i snor. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man fortsat tager hunden med på stranden - også fra 1. april til 30. september. Arkivfoto: Dyrenes Beskyttelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce