Annonce
Vesterhavsposten

Sådan får anbragte unge et godt voksenliv

Et nyt forskningsprojekt i et samarbejde med Aarhus Universitet og organisationen Børnehjælpsdagen giver unge anbragte med psykiske og sociale udfordringer et skub i den rigtige retning i forhold til selvværd, uddannelse og job, fortæller Ina Thorndahl direktør i Børnehjælpsdagen. PR-Foto: Kim Agersten
Et nyt udviklingsforløb for anbragte unge giver gode resultater. Organisationen Børnehjælpsdagen er initiativtager, og vil fremover samarbejde med kommunerne.
Annonce

Nørre Nebel: Hvordan sikrer man, at anbragte unge med sociale og psykiske udfordringer får en god overgang til et selvstændigt voksenliv? Både regeringen og aktører inden for anbringelsesområdet har fokus på emnet.

Aarhus Universitet og organisationen Børnehjælpsdagen har offentliggjort forskningsresultater fra en efterværns-indsats, der er blevet fulgt siden 2017 ved navn Empower4u - drømmejob.

Annonce

Resultater af forskning af anbragte unge

Deltagerne var anbragte eller tidligere anbragte unge i alderen 17-24 år. De har på halvandet år gennemgået et udviklingsforløb, hvor de har fået styrket deres personlige og sociale kompetencer, og har fået individuel rådgivning og støtte til at igangsætte en uddannelse eller få sig et job.

Anbragte børn og beskæftigelse

48, 8 procent tidligere anbragte er som 30-årige i beskæftigelse, mod 80,3 af alle unge, der ikke har været anbragt i barndommen.

Deltagerne var fra hele Danmark, og forskningsrapporten omfatter målinger af 35 unge, der gennemførte Empower4u i 2017-18 på hold et og 38 unge, der gennemførte forløbet i 2019-20 på hold to. En del af de unge bor i Vestjylland, blandt andet i Varde kommune.

- De unge har opnået væsentlig større handlingstillid, handleevne og handlingskraft, hvor det er mere tanke og tro på egne evner, der giver en tydelig adfærdsændring - fremfor de faktiske evner, siger Børnehjælpsdagens direktør Ina Thorndahl og tilføjer:

- Den øgede handlingskraft og evne har medført styrket motivation hos de udsatte unge. Resultaterne viser, at 97 procent af deltagerne fra hold ét nu er i uddannelse eller beskæftigelse, og at 87 procent af deltagerne fra hold to, som delvist blev gennemført under Corona nedlukning, er kommet i uddannelse eller beskæftigelse.

Annonce

Styrk den unge med ejerskab

- Vi har fundet en metode, vi mener kan gøre en stor forskel i arbejdet med udsatte unge. Start med at styrke dem som mennesker, socialt og personligt, så de opnår forøget livsduelighed, herunder større tro på egne evner. De får dermed benzin til selv, i større omfang, at tage del i deres udvikling henimod et selvstændigt voksenliv. Dermed bliver deres forudsætninger for at kunne klare sig selv i egen bolig, gennemføre en uddannelse og få sig et arbejde væsentligt forøget, siger Ina Thorndal.

Børnehjælpsdagens mantra

Mman skal blive til nogen, før man bliver til noget.

Annonce

Fremtidens kommunale samarbejde

I 2021 vil Børnehjælpsdagen samarbejde om projektet, der forhåbentlig får endnu 48 unge i beskæftigelse eller uddannelse med indtil videre ni kommuner. Der i blandt Kolding og Vejen, men ikke Varde.

- Vi håber, at vores forskningsresultater og de gode erfaringer vil inspirere endnu flere kommuner til at samarbejde - til gavn og glæde for deres anbragte unge, der står på tærsklen til voksenlivet, slutter Ina Thorndahl.


Prisen per ung i forløbet, der varer cirka halvandet år, er under 30.000 kroner. Indsatser med resultater for anbragte unge behøver ikke at være dyre.

Ina Thorndahl, Børnehjælpsdagens direktør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce