Annonce
Vesterhavsposten

Sådan spiste og drak vi, gik klædt og så ud - i 1980'erne

Annonce

Moden: Man kommer ikke udenom skulderpuderne i 80'ernes tøjmode, eller Jane Fonda benvarmerne, højtaljede Levis jeans og Miami Vice habitter og Wham Sweat-shirts med Ball print. Ensfarvede campinghabitter til mutter og fatter, kedeldragter og brede bælter, mokkasiner med perler og frynser, var også et hit.

Store modeikoner i 80'ernes årti: Prinssese Diana, filmstjernen Brooke Shields, bands som Wham og Bananarama og soloartister som Madonna og Boy George. "Crystal og Alexis" - heltinderne i tv-serien Dynasty på dansk Dollars.

Annonce

Makeup

Glem alt om diskret og naturlig makeup. I 1980'erne blev penslerne brugt, fordi lakken skulle ses - dog måtte øjenbrynene gerne være naturlige og buskede. Det var også i 80'erne at drengene gik med eyeliner og lipgloss. Glimmerneglelak var også hot til begge køn.

Farverne var skrappe og vilde og spændte vidt i farvepaletten fra pink til blå til en bred vifte af pasteller - gerne med glimmertråd i de strikkede sweatre.

Kilde: Tilbage til 80'erne, Ove Dahl

Annonce

Hårmode

Det store hår med puddelpermanent eller det højkreppede hår, der var nemmest at sætte, hvis håret var en smule fedtet i forvejen, var allerhøjeste mode i 80'erne. Drengene havde Bundesliga hår, der var langt i nakken og klippet kort ved ørerne - gerne med lyse striber.

Annonce

Mad og drikke

Der blev drukket i rigelige mængder Lambrusco, og Kir Royal var en yndet velkomstdrink, rejecocktails gerne serveret i en halv avocado og culottesteg med bearnaise samt ovnbagt lørdagskylling serveret direkte i foliebakke, var blandt madfavoritterne på de danske borde i 1980'erne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce