Annonce
Vesterhavsposten

Sønder Bork får sin egen natur og fritidspark

I Sønder Bork glæder de sig til blandt andet en naturlejrplads, æblelund og blomstereng samt en pumptrack-, cykel- og aktivitetsbane, når byens fritids- og naturpark bliver en realitet. PR-Foto
Lokale ildsjæle har været i gang med at søge fonde til en natur og fritidspark, der skal ligge ved byens forsamlingshus. Det kan faktisk være en fordel at være en lille by, når der søges midler.
Annonce

Sønder Bork: I området ved forsamlingshuset, byens pulserende hjerte for de henved 380 Sønder Bork borgere, skal der anlægges en Fritids- og Naturpark. Første etape er nu på vej til at blive en realitet.

Der kommer til at være aktiviteter for store og små, unge som ældre, når Sønder Bork Natur og Fritidspark står færdig til næste år. PR-Foto

- Det skal være et område for de mange. Ikke kun for borgere i vores sogn, men for både turister, børnehaver, skoler, familie og brugere i hele nærområdet, siger Lili Kjeldsen Pedersen, der er frivillig på projektet med ansvar for fondsansøgninger og desuden formand for Sdr. Bork Forsamlingshus, den ene af tre frivillige lokalforeninger, der er gået sammen om projektet.

Aktiviteter: Fritids og Naturparken i Sønder Bork

  • Multibane, Inside-Out
  • Udfordrende aktivitetsbane til ”leg på hjul”
  • Cykellegebane og forhindringsbane tilpasset mindre børn
  • Pumptrack bane
  • Æblelund og blomstereng
  • Discgolf og krolf
  • Petanquebane med overdækket terrasse
  • Elektronisk skattejagt, ”Leg og lær”
  • Overdækket madpakkehus og redskabsrum
  • Dyrefold med klappedyr
  • Naturlejrplads
  • Høj motionsbakke med løbetrappe, sti og udsigtspunkt

- Området, hvor Fritids og Naturparken skal anlægges, var oprindelig boldbane for den daværende folkeskole i Sdr. Bork. Men da skolen blev nedlagt i 1988, var der ikke mere brug for boldbanen på samme måde, selv om den stadig bliver brugt til forskellige aktiviteter som petanque og lidt boldspil. Kommunen ønskede derfor ikke at blive ved med slå og vedligeholde banen.


Det skal være et område for de mange.

Lili Kjeldsen Pedersen


I området udenfor forsamlingshuset i Sønder Bork vil der snart være endnu mere liv. Med blandt andet en anderledes mulitibane. PR-Foto

- Det er en beslutning, vi har en vis forståelse for, men vi ønsker selvfølgelig stadig at have en lokal aktivitetsplads til boldspil og leg. Derfor måtte vi jo selv gøre noget, siger Lili Kjeldsen Pedersen.

- Så i samarbejde med aktivitetsforeningen, Aktiv Fritid i West og Sogneforeningen Bork for Land og By gik vi i gang med de nye planer i januar 2020.

Senest har Nordea-fondens "Her bor vi-pulje" bidraget med 500.000 kroner.

Multibane til boldspil og leg med et twist:

Det bliver ikke en traditionel multibane i Sønder Bork.

Multibanen vil bestå af en række betonelementer opstillet i en organisk form, som giver mulighed for boldspil og leg både indenfor, udenfor og på elementerne.

Her bliver det muligt at have gang i adskillelige aktiviteter samtidig for eksempel fodbold, street soccer, basket, panna, floorball, pukkelbold, hockey, tresidet fodbold, leg på ramper og pukler og så videre.

- Det betyder, at første etape af planerne kan igangsættes, og derfor kan landskabsarkitekt Britta Dalsgaard, Arcvision, i næste uge fremlægge de samlede planer for Fritids og Naturparken, som vi indtil videre har modtaget ca. 1,3 mill. kr. i støtte til at få etableret, siger Lili Kjeldsen Pedersen, der tilføjer, at parkens endelige navn kan blive et andet, da nuværende omtale med Fritids- og Naturparken er navnet brugt i arbejdsgangens første etape. Første del af parken forventes at stå færdig til maj 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Gul stue vinder bronze

Annonce