Annonce
Vesterhavsposten

Sjælden veteranbil indtager Grossisten

Den blanktskinnende, julerøde Ford A 1928 veteranbil kan opleves i butikken Wagner og Grossisten i december. Der findes kun fem af slagsen i hele verden, så det er en sjælden skønhed. På billedet ses Gina Langelund, der er ansat i butikken. Privatfoto: Bjarne Buhl
Annonce

Nørre Nebel: Det er ikke hver dag, man kan se en Ford A 1928 veteranbil i Nørre Nebel, for dem er der faktisk kun lavet fem styk af. Men nu er chancen der hele december - endda i en tøjbutik.

- Vi vil fremover bestræbe os på at give folk en ekstra oplevelse hos os, og det må gerne være noget uventet. Så det er egentlig ikke, fordi jeg er er mere interesseret i veteranbiler and andre, siger Knud Bach, indehaver af Wagner og Grossisten.

Knud Bach håber, at en flot og sjælden set veteranbil samt varm gløgg og æbleskiver kan få endnu flere folk ud og julehandle. Det bliver heller ikke sidste gang, at man kommer til at opleve noget usædvanligt i butikken.

- Det er Nørre Nebel Landbrugsmuseum, der har været så venlige at udlåne veteranbilen, og jeg skal lige love for, at den bliver passet og pudset af Knud Christensen fra museet, der er herinde hveranden dag, siger Knud Bach smilende.

Nørre Nebels Landbrugsmuseum har også tradition for at være med i det store juleoptog i Nørre Nebel søndag den 15. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce