Annonce
Vesterhavsposten

Skønheds- og hopkonkurrence for lokale kaniner i Oksbøl

Der bliver masser af kaniner at kigge på i Oksbøl. Privatfoto
Annonce

Oksbøl: Alle kaninejere er velkomne til at komme og få deres kæledyr bedømt, når der er kaninudstilling på Samuelsgården lørdag 24. august klokken 10-14.30.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Samuelsgården og Samuelsgårdens Venner af Danmarks Kaninavlerforening Sydvestjysk afdeling, og der bliver både udstilling af racekaniner, kælekaniner og en kaninhopkonkurrence.

Hvis man vil have sin kanin eller kaniner bedømt, skal man møde op senest kl. 9.30, og kaninerne må først tage hjem kl. 14.30. Prisen pr. kanin er 20 kroner.

Der er præmieoverrækkelse til de smukkeste og højest hoppende kaniner kl. 14.

Kaninavlerforeningen selv vil udstille forskellige racekaniner, så der er noget at kigge på - også hvis man ikke selv er kaninejer. Samuelsgårdens Venner sælger pølser, kage, øl, vand og kaffe.

På fodboldbanen sættes der op til kaninhop i forskellige klasser, og har man lyst til at prøve med sin egen kanin, er der mulighed for det. Seler kan lånes.

Der er noget helt særligt ved at få sin kælekanin præmieret. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce