Annonce
Vesterhavsposten

Sommerhusbureau i Vejers har alle mand på arbejde trods corona

Steen Hansen og Diana Jeppesen. Manuela Krause taler i telefon. Kontakten til gæsterne bevares trods grænselukning. Foto: Morten Nielsen
Der er ganske stor nedgang i antallet af udlejninger, men sommerhusbureauet Die "hyggelige" Dänen i Vejers har beholdt alle ansatte.
Annonce

Vejers Strand: Trods en nedgang på op mod 95 procent har Sommerhusbureauet Die "hyggelige" Dänen i Vejers Strand ikke sendt nogen ansatte hjem her i coronakrisen.

Siden de sidste tyske turister kørte hjem i midten af marts har bureauet ganske vist kun haft syv huse udlejet. Normalt er der 200 udlejninger i en uge som uge 19. Alligevel er der travlt i virksomheden.

- Vore medarbejdere på kontoret besvarer flere hundrede mail om dagen, siger Steen Hansen, ejer af Die "hyggelige" Dänen.

Det er ikke kun kundekontakten, der er bevaret. Der er heller ikke sendt servicefolk hjem, for sommerhusene skal stadig passes, når det gælder pool og anden teknik. Så samtlige ti medarbejdere i Die "hyggelige" dänen møder på arbejde.

Åben grænse

  • I sommerhusbureauet Die "hyggelige" Dänen følges den bebudede åbning af den dansk/tyske grænse selvfølgelig.
  • Bureauet efterlyser oplysninger om, hvor meget der åbnes hurtigst muligt.
  • Indtil nu er der bebudet færre restriktioner i løbet af maj.
  • I øvrigt var der tyske sommerhusgæster, der blev i fem uger, efter grænsen lukkede den 14. marts.
Annonce

Satser på danskere

Eftersom der stadig er usikkerhed omkring sommeren, hvor alt plejer at være udlejet til tyske turister, lancerer bureauet nu en kampagne, der skal lokke danske turister til at holde sommerhusferie i Vejers Strand. Den præsenteres først og fremmest på sociale medier.

- Vi bruger et par hundredetusinde kroner på kampagnen, siger Steen Hansen, som dog ikke er i tvivl om, at de tyske turister vender tilbage til området, så snart forholdene gør det muligt.

Hvis det lykkes at udleje til danskere, så stiger omsætningen i Vejers - i hvert fald ifølge en undersøgelse fra Visit Denmark. Danske turister bruger 800 kroner i døgnet på ferie mod tyskernes 650 kroner.

Dorte Lauridsen og Karin Hansen i forgrunden. Bagved Diana Jeppesen og Steen Hansen. Der arbejdes nu på at få danskere til Vejers Strand. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Bag kransekage med Karin

Annonce