Annonce
Vesterhavsposten

Stor interesse for at løbe rundt om fjorden

Annonce

Bork Havn: Lørdag 22. august løber fjerde udgave af ultraløbet Ringkøbing Fjorden Rundt af stablen, og der er overvældende interesse for at deltage.

- Her på løbskontoret kan jeg notere, at Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt 22. august allerede er næsten fuldt tegnet. Der er kun ganske få startnumre tilbage på 60 kilometer og halvmaratondistancen. På 100 kilometer-distancen, som er udsolgt, stiller et rekordstort antal på 90 løbere til start, siger arrangør Thomas Lønbæk.

60 kilometer-distancen har start i Bork Havn klokken 11.30, og målstregen er på denne såvel som de andre distancer på Ringkøbing Atletikstadion.

Coronakrisen påvirker selvfølgelig løbet, erkender Thomas Lønbæk.

- Det er klart, at jeg - ligesom mange andre - håber, at vi til august igen kan forsamles lidt flere end nu. Det tror jeg på, at vi kommer til at kunne, især fordi vores løb jo foregår udendørs. Desuden har løbet i år start tre forskellige steder, sådan at det i praksis er tre forskellige løb, som alle løber i mål på Ringkøbing Atletikstadion, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterhavsposten

Bag kransekage med Karin

Annonce