Annonce
Vesterhavsposten

Strandskaden trækker fuglekiggerne til Blåvands Huk

Det er femte gang, at der arrangeres Strandskadens Dag. En form for oplyst turisme, som i de senere år er eksploderet. Foto: André Thorup
Annonce

Blåvands Huk: Siden 1963 har der været forskere og frivillige amatørfuglekiggere på Blåvands Huk med udgangspunkt i Blåvand Fuglestation. Forrige søndag delte DOF Sydvestjylland, Blåvand Fuglestation og Nationalpark Vadehavet så ud af årtiers indsamlet viden, da der blev holdt Strandskadens Dag.

En årligt tilbagevendende begivenhed, som med den øgede interesse for naturen trækker flere til. Der var guidede ture ned til stranden ved Blåvands Huk, Danmarks vestliges punkt og et mekka for trækkende vadefugle.

Og strandskaden er en slags signaturfugl:

- Den er meget almindelig. På en god dag kan du se op til 50.000, fortæller specialkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavet om strandskaden, der med sine 600-700 gram samtidig er en af de største vadefugle.

Den yngler også i Danmark og foretrækker strandenge. Og som den eneste vadefugl, så fodrer den sine fugleunger de første to uger. Strandskaden har formået at tilpasse sig, hvorfor den er så udbredt. Den kan sagtens bygge redde på et fladt tag.

En af strandens små fugle er tinksmeden. Den er en af 16 klirer. Den mest berømte er nok mudderkliren, som Dirch Passer for på udkig efter. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce