Nørre Nebel: Helt frem til september måned kan man på Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter se en maleriudstilling med værker af billedkunstner Svend Aage Steffens fra Hemmet.
Svend Aage Steffens, der har malet i adskillige år og har en lang række udstillinger bag sig, er medlem af Kunstnergruppen Nuance, hvis otte medlemmer maler sammen på en skole i Skjern. Svend Aage Steffens har atelier i Tarm og arbejder især med naturmotiver og abstrakte motiver i stærke farver. /exp