Annonce
Vesterhavsposten

Unge gymnaster fra Varde Kommune behøver ikke længere låne faner

Den nye fane er indviet efter alle kunstens regler. Privatfoto
Annonce

Blaabjerg: JTH-Blaabjerg er et DGI-juniortræningshold med 74 drenge og piger fra hele Varde Kommune. Gymnasterne træner i Outrup og har cirka 10-15 opvisninger hver sæson. Men hidtil har holdet altid skullet ud og låne en fane til hver gymnastikopvisning, og det blev de to holdleder Pia Frederiksen og Gitte Larsen trætte af. Derfor søgte de forskellige fonde og foreninger om penge til en fane - og det gav bonus hos Henneby Logen og "Brandkassen" i Nørre Nebel.

Mandag 16. december blev den nyindkøbte fane indviet på behørig vis.

Lasse Post fra Henneby Logen talte, og Henrik Søndergaard-Nielsen fra "Brandkassen" og Henneby Logen slog som den første på sømmet. Dernæst slog holdleder Pia Frederiksen og til sidst slog Marlene Søndergaard-Nielsen, som repræsenterer "holdet-bag" og DGI.

Fanen blev båret til faneholderen af Andreas Møller, mens JTH-Blaabjerg viste deres kommende opvisning. Til sidst flagede fanen med JTH-Blaabjerg ud af hallen i udmarchen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce