Annonce
Viborg Nyt

Aldi får lov til at åbne stor butik i Viborg

Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix
Som Viborg Nyt tidligere har skrevet, har Aldi haft et ønske om at åbne på Koldingvej. Men Lokalplanen var i vejen - nu er den hurdle dog klaret.
Annonce

Viborg: Viborgs sydby har for nylig mistet en Rema 1000, efter at Rema 1000 på Koldingvej lukkede for at flytte til den nye bydel ved Arnbjerg.

Nu er en ny dagligvareforretning på vej på Koldingvej. Viborg Byråds tekniske udvalg har godkendt et lokalplanforslag, som skal gøre det muligt at åbne et Aldi-supermarked.

LÆS OGSÅ: Aldi vil åbne ny butik i Viborg - men det kræver ny lokalplan

Den nye Aldi skal ligge lidt længere inde ad Koldingvej i forhold til den lukkede Rema 1000 og dermed lidt tættere på centrum. Bygningerne på Koldingvej 61 til 69 B skal rives ned for at give plads til supermarkedet og den tilhørende parkeringsplads. Det var på det sted, at blandt andet Søndermarksslagteren tidligere lå.

Det er ikke første gang, at det er på tale at lave nye forretninger her. I 2015 var der planer om, at der skulle ligge en Netto og en Aldi side om side, men lokalplanforslaget omfatter altså kun en Aldi. Den bliver lidt større end det, som kommuneplanen tillader. Derfor skal der laves en ny lokalplan.

Den nye Aldi-forretning skal ligge indenfor området, som er markeret med rødt. Kort: Viborg Kommune.
Annonce

Nej til miljøvurdering

Byrådets tekniske udvalg indstiller til byrådet, at lokalplanforslaget og det tilhørende tillæg til kommuneplanen skal i offentlig høring i fire uger. Udvalget mener, at det ikke er nødvendigt at lave en miljøvurdering og vil heller ikke holde borgermøde i forbindelse med planlægningen.

Det er firmaet KHJ Consult ApS, der vil opføre Aldi-forretningen. De fem byhuse, der skal rives ned, er bygget i perioden fra 1921 til 1932. Viborg Kommune beskriver bygningerne som en del af et bymiljø langs Koldingvej, og at de er med til at give området karakter af lokalcenter.

Med den nye lokalplan vil man - med kommunens ord - sikre, at området får et præsentabelt bymæssigt udtryk, idet den ny bebyggelse skal have teglfacader og indgangsparti trukket ud mod vejen. Der er krav om, at bygningerne får symmetrisk saddeltag og vinduer ud mod Koldingvej.

En støjskærm i den sydlige del af lokalplanområdet skal sikre de omkringliggende boliger mod støj, ligesom der skal være et grønt areal i den sydlige del af området.

Her ses facaderne på de huse ved Koldingvej, som skal rives ned. Foto: Viborg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Sidste åndedrag for Carte Blanche

Annonce