Annonce
Viborg Nyt

Alenlang kø til Babysams åbningsdag i nye lokaler

Køen snorede sig rundt om butikkerne på den anden side af parkeringspladsen, da Babysam åbnede i Viborg Storcenter. Foto: Morten Pedersen
Med en strøm af mennesker hen over parkeringspladserne foran den nye Babysam, åbnede byens nu eneste butik målrettet de allermindste med et brag.
Annonce

Viborg: - Jeg havde haft helt ondt i maven, hvis der nu bare stod fem mennesker derude.

Butiksindehaver Jette Andersen står og kigger ud af glaspartiet fra Babysams nye domicil på Holstebrovej 81.

Men hun har ingen grund til mavepine. Til gengæld er hun iført et smil, der går fra det ene øre til det andet. Alle bange anelser om få mennesker til åbningsdagen af Babysam viser sig at være ubegrundede.

Udenfor kan Jette Andersen nemlig se kø så langt øje rakte - rundt om Skousen Hvidevarer på den anden side af parkeringspladsen og op forbi de næste butikker i rækken.

Omkring 70 meters strækker køen sig og langt på den anden side af 100 kunder strømmer ind i butikken, da dørene åbner klokken 9.

Det var derfor også en lettet og storsmilende Jette Andersen, der kunne tage imod de mange kunder i den nye butik.

- Det er dejligt at se, at viborgensere og opland er kommet for at se vores dejlige butik. Jeg er meget stolt, fortæller Jette Andersen.

Butikschef Jette Andersen kunne glæde sig over at så mange var mødt frem, for at gå på opdagelse i den nye butik. Foto: Morten Pedersen
Annonce

God ro og orden

Med en stribe køtilbud på åbningsdagen valgte Babysams medarbejdere at dele numre ud til folk køen, inden dørene åbnede, så det ikke skulle ende i et kaos med asen og masen for at komme først ind. Og alt foregik i god ro og orden.

Der var også goodiebags til de første 100 kunder, og derfor var det ikke alle i køen, der nåede at få det med fra morgenen. De kunne til gengæld varme sig med kaffespecialiteter fra en mobil kaffebar med tilhørende croissanter.

I en af goodiebagsene var der også et gavekort på 2500 kroner, mens tilbudsprocenter på 25-40 altså trak rigtig mange ind for at se Babysams nye butik, der er flyttet fra Livøvej og ind i lokalerne, hvor der tidligere lå en Ønskebørn.

- Vi kommer fra en lidt gammel butik til en ny lysere udgave, hvor der nyt gulv, spots og nyt inventar. Butikken er omkring 580 kvadratmeter, så butikken er faktisk lidt mindre. Men vi har fået alle varerne til at være her, og jeg synes, at det er blevet rigtig godt, siger Jette Andersen, der også sender varme tanker til medarbejdere fra omkringliggende Babysam-butikker, der har hjulpet med at få butikken helt klar til åbningsdagen.

De 580 kvadratmeters butik er en lille smule mindre end Babysams tidligere butik på Livøvej - men til gengæld er den nye butik både lysere og bedre indrettet. Foto: Morten Pedersen
Babysam er flyttet til ny butik, hvor Ønskebørn lå. Foto: Morten Pedersen

Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce