Annonce
Viborg Nyt

Anden del: Disse butikker åbnede, lukkede og flyttede i 2020

Viborg Nyt fortsætter gennemgangen af året der gik i Viborgs detail- og restaurationsliv.
Vi er kommet til anden del i Viborg Nyts oversigt over hvilke butikker og restauranter, der i 2020 åbnede, lukkede eller flyttede i detailhandlen i Viborg igennem et meget specielt år.
Annonce

Viborg: I sidste uge kunne man læse første del af Viborg Nyts gennemgang af året, der er gået i butiks- og restaurationsverdenen. Nu er vi kommet til sommeren 2020 - og anden del af tilbageblikket.

Som vi skrev i sidste uge, var der i 2020 færre lukninger, end der var i 2019. Det kan der være flere grunde til. Statens hjælpepakker er naturligvis en af dem. Men en vigtig del kan også skyldes de driftige folk i butikslivet, der har det med at finde løsninger, når der er problemer.

Og så kunne stigende salgstal hen over efteråret i forhold til samme periode sidste år fortælle historien om, at lokale forbrugere også var klar til at støtte op om de lokale butikker i en svær og anderledes tid.

Her følger, hvad Viborg Nyt har skrevet om i den sidste halvdel af 2020 – og slutteligt med et lille blik frem mod 2021, der jo desværre fortsætter med yderligere nedlukning frem til og med 17. januar. Og forhåbentlig ikke længere end det.

Karma SushiViborg blev 5. juni en sushi-restaurant rigere, da Karma Sushi (endelig) åbnede i St. Sankt Mikkels Gade. Først var planen, at restauranten skulle åbne den 9. april, men ja, der var jo noget, der kom i vejen.Op til den planlagte åbning fortalte daglig leder Carsten Nielsen om restauranten:- Det er ikke for at forklejne de andre, men vi kan tilbyde en helt anderledes spiseoplevelse. Det er det ypperste af det ypperste inden for sushi. Karma Sushi er en fusion mellem det nordiske og japanske køkken. Vi laver selv vores soya og ingefær, og jomfruhummerne bliver hentet i Læsø. Man betaler også lidt mere for det, men pris og kvalitet hænger uløseligt sammen.Faktisk måtte Karma Sushi tage tilløb til at åbne flere gange, inden det rent faktisk blev effektueret. I et turbulent første år, måtte Karma Sushi også se sine søstre-restauranter gå konkurs, hvor Karma Sushi i Viborg var den eneste, som ikke var omfattet af konkursbegæringen. Og som prikken over i’et, sluttede Karma Sushi af med at præsentere deres egen øl, som skulle serveres første gang den 11. december, hvor restauranterne i Viborg igen blev lukket ned kort inden.
Viborg HK’s genbrugsbutikI Gravene 28a – lige over for Sportspub Målet – åbnede Viborg HK 12. juni en genbrugsbutik under navnet ”Grøn Fornuft”.Butikken er drevet af frivillige og derfor omkostningsfri for Viborg HK, der blandt andet har åbnet butikken for at følge ambitionen om at være ”verdens grønneste klub”.- Et af de tiltag, som vi kan lave, er at sørge for, at vi undgår spild af varer. I stedet for at køre ting på lossepladsen kan de sælges og bruges igen, fortalte den daværende direktør i Viborg HK, Jørgen Hansen, om bevæggrundene for det nye projekt.Butikken er ikke åben hver dag, men udgangspunktet er, at der åbnes hver torsdag og fredag, og så er det planen, at butikken vil blive brugt i forbindelse med fan-arrangementer, som involverer klubbens spillere.
Billig Billy13. juni lukkede Billig Billy butikken i Vestergade – og der var en særlig grund til, at det ikke længere kunne løbe rundt med udklædningstøj og pokaler til firmafester.- Det er simpelthen dødt her. Lige siden Søstrene Grene flyttede, har vi kunnet mærke det. Siden er der blevet stille. Vi har jo vidst i et stykke tid, at det kun var et spørgsmål om tid, sagde butiksbestyrer Louise Svenningsen, med henvisning til, at butikken var åben på lånt tid grundet dårlig økonomi.
New Shoes & WearI 2019 åbnede Casper Hansen New Shoes i Sct. Mathias Gade i Viborg. Siden blev sortimentet udvidet sammen med navnet til New Shoes & Wear - men i sommer besluttede Casper Hansen at stoppe som butiksindehaver i Viborgs gågade.En måned inden var meldingen ellers, at han ville gentænke sin butik til at sælge andre varer, men efter lidt betænkningstid valgte han at gå i ophørsudsalg. Sideløbende med butikken har Casper Hansen også sit eget vinduespudser- og istandsættelsesfirma, og der var ikke tid til begge dele.- Og så har jeg nok også for meget krudt i røven til at stå i en butik, hvis der ikke sker noget hele tiden. Det fungerer i den første måneds tid, men derefter bliver jeg rastløs, sagde Casper Hansen.
Hoff & Co. / Victoria No. 35I juni lukkede tøjbutikken Hoff & Co. ned i Sct. Mathias Gade 35 – og i september blev den erstattet af Victoria No. 35, der er en lillesøster-butik til Tine Lund på den anden side af gaden.Den nye butik henvender sig til det yngre publikum.- Vi har gennem længere tid kigget på muligheder for lidt mere plads. Butikken vil få beliggenhed i de nuværende Hoff & Co-lokaler lige overfor Tine Lund. Det bliver en butik til vores lidt yngre kunder men i bedste Tine Lund-stil, skrev Tina Dahl indehaver af Tine Lund på Facebook.
Pablo’sDen tidligere daglige leder af den hedengangne Viborg Street Food, Pablo Fouilloux, åbnede i juli sit eget serveringssted, Pablo’s, der i tæt samarbejde med naboen Maj Schiøtte og Reborn, kun serverede vegansk, økologisk og bæredygtig mad og drikke.Hos Reborn er det særligt maden, der er i fokus, mens det hos Pablo’s i St. Sct. Hans Gade 11 er kaffe, juice og smoothies.- Det er fedt, at der kommer en god synergi i det, vi laver sammen. Selvom vi er hver vores virksomhed, så understøtter vi hinanden frem for at konkurrere om kunderne, sagde Maj Schiøtte fra Reborn.
Do DonutsLørdag den 8. august gik der en lang kø af mennesker fra Sct. Mathias Gade 74 helt ned til Hjultorvet, da tvillingebrødrene Samer og Tamer Al-Bayati åbnede Do Donuts i Viborg.De farverige og smagfulde runde kage-ringe er inspirerede af andre lignende donuts-butikker i Danmark, der med succes har åbnet den senere tid, og den sommerdag i august viste altså, at viborgenserne også havde interesse i en specialbutik med donuts.- Det er ikke kun nyt for os. Konceptet er nyt for Viborg. Der vil være en masse forskellige donuts med masser af forskellig toppings - det kunne eksempelvis være en Ferrero Rocher-udgave. Det bliver en anderledes oplevelse end de donuts, man kan få på tankstationen eller i Bilka. Vi er ude i noget, man kan kalde gourmet-donuts, fortalte Samer Al-Bayati inden åbnningen.En lille måned efter åbningen i Viborg, var de to brødre klar med deres anden butik – denne gang i Holstebro.
ColorsTo afdelinger blev til én, da skilte- og facadevirksomheden Colors flyttede al sin aktivitet til Viborg. Her var lokationen også ny, da Ærøvej bliver skiftet med lokalerne på Falkevej, hvor Autos.dk tidligere lå.Corona-krisen havde betydet opsigelse af nogle af medarbejderne, og blandt andet derfor gav det mening, at Colors i Skive lukkede og blev samlet et sted i Viborg.- Jeg er selv bosiddende i Viborg, og da afdelingen flyttede til Viborg, fandt jeg ud af, hvor mange timer jeg bruger på landevejen. Den tid vil jeg hellere bruge på noget andet. Så må kunderne komme til Viborg, eller jeg må komme til Skive de gange, det giver mest mening, fortalte indehaver Michael Svensson.
Vinstuen Under Torvet / Halv 11I nabolokalet til Nytorv 11 lukkede Vinstuen Under Torvet for sidste gang tilbage i august, efter et svært år for vinstuen, der var drevet af frivillige og gav overskuddet væk til gode formål.- Efter et udfordrende forår og rum til at tænke noget andet, har vi kigget hinanden dybt i øjnene og valgt at lukke som fast vinstue. Vi har besluttet, at vi skal en anden vej, skrev folkene bag på Facebook.I stedet åbnede en ny vin- og ølstue i lokalet. Det var ejerne af lokalet, Kim og Ann Britt Bach, der også ejer Nytorv 11, som åbnede Halv 11 i november.- Tanken var, at det kun skulle være øl. Men vi kan fint lave drinks, og vi har også noget for vinentusiaster. Vi har skabet fyldt med vin, som vi også skifter ud i, ligesom vi har en vinmaskine, der sørger for at holde vinen frisk i op til to måneder. Derfor kan vi åbne nogle lidt mere unikke flasker, som kan stå og holde sig friske i længere tid, fortalte Christian Bach Thomsen, søn af Kim og Ann Britt Bach.
Silence Room & Retro CaféKæresteparret Katja Perregaard og Per Birch gik i sommer sammen om at åbne en café i Silence Rooms lokaler i Ll. Sct. Hans Gade.En café, der kun er lejlighedsvis åben og kombineret med pladesalg og eksempelvis yoga-undervisning. En form for tidskapsel, hvor man bliver ført tilbage til 60’erne og 70’erne – både visuelt og musikalsk, fortæller indehaverne.- Man skal gerne føle, at tiden står stille. Du skal ikke vælge musikken på din telefon. Du skal ikke læse avisen på din telefon. Du skal hen og vende pladen, og du skal have papiravisen i hånden. Det handler om at tage sig tid og give de enkelte ting opmærksomhed, sagde Katja Perregaard.
Den Gyldne OkseMerete Tang, forpagter af restauranten Den Gyldne Okse, gik i august konkurs. Dermed lukkede restauranten, der har serveret mad i 27 år i St. Sct. Peder Stræde 11.- Det har kostet mig penge at have restauranten de sidste fire-fem år. Nu gik det bare ikke længere. Jeg har forsøgt at vende det, men det kunne jeg ikke, fortalte Merete Tang, der kaldte corona-krisen for ”nådestødet”.Kai Jensen, der ejer bygningen og restauranten mente dog snart, at den ville åbne igen.Mit job er at leje lokalet og restauranten ud til de rigtige mennesker, og det er jeg i krig med. Jeg forventer faktisk, at der sker noget rimelig hurtigt. Og det må hellere ske i morgen end om en uge, sagde Kai Jensen dengang.Men en åbning lader stadig vente på sig.
AndelskassenEt lysere og mere åbent lokale, kombineret med ændret behov hos kunderne, fik 1. september Andelskassen til at flytte adresse fra Gravene til Toldboden.- Man er stadig velkommen til at kigge ind, men vi kan bare mærke, at der er flere og flere, der klarer det elektronisk. Vi er lige så tilgængelige som altid, men man finder os altså på tredje sal i Toldboden i stedet for på hjørnet af gågaden, sagde centerdirektør Kåre Skorstensgaard Nielsen og fortsatte:- Det er et lyst, åbent og spritnyt kontormiljø, og det er også noget, som kommer vores medarbejdere til gode.
Café 89 / Café FryFørst kom der én. Og så kom der to. Café 89 åbnede først i Gravene i foråret efter en udskudt åbning på grund af corona. 1. september åbnede Café 89 så også i Sct. Mathias Centret, da brødrene bag Café-kæden overtog lokalerne, hvor Café Fry tidligere serverede.Vores café i Gravene har fået en flot modtagelse, men den ligger lidt gemt et stykke oppe ad gaden. Der er beliggenheden i Sct. Mathias Centret et større udstillingsvindue for os, da mange kommer igennem centret. Men det betyder ikke, at vi ikke ønsker at fortsætte i Gravene, sagde Erol Dogru, der er en af brødrene bag Café 89.
JKE ViborgJKE Viborg blev overtaget af storsatsende Køkken- og Hvidevarebrugsen fra St. Ajstrup, der har valgt at lade butikken på Lundvej fuldstændig renoveres og tredoble personalet.Butikken på Lundvej 54 hedder fortsat det samme, men 5. september var det altså en helt nyrenoveret butik med flere medarbejdere til at tage imod kunder.- I de sidste mange år har der været cirka to mand til at drive butikken. Vi kommer ind med de muskler, vi nu har. Vi har tre store butikker og omsætter for cirka 100 millioner kroner. Vi har ansat fire nye lokale folk, så når vi starter op den 5. september, så er vi seks mand i butikken, fortalte direktør Claus Nielsen.
HTH ViborgLige som JKE rykkede HTH ind i nyrenoverede lokaler – og endda i den helt nye bygning på Ålandsvej. Her gik HTH i Viborg fra at have to forretninger til én samlet, da en længe ventet butik stod klar 19. september. Faktisk havde man i fem år gået med flytteplaner.- Det er bedre at have samlet butikkerne i stedet for at have to butikker på to forskellige adresser. Der er også noget økonomi i det, da vi kommer på den halve husleje af det, vi giver i dag, lød det fra filialchef Finn Jacobsen.Glæden varede dog kort, da HTH i slutningen af oktober blev lukket ned i flere uger i forhold til sagen om ibrugtagningstilladelser mellem Viborg Kommune og Bach Gruppen.
Bisgaards1. oktober åbnede specialbutikken ”Bisgaards” i Overlund Bydelcenter med Viborg-parret Michael Bisgaard og Ann Lange som bagmænd. Michael Bisgaards familie har længe haft Bisgaards Vinhandel i Støvring, som han sammen med sin søster overtog ejerskabet af fra forældrene sidste år - og i Viborg er det Ann Lange, som skal bestyre butikken.- Navnet bliver "Bisgaards" i stedet for "Bisgaard Vinhandel", da vi har fokus på meget andet end bare vinen. Vi er en specialbutik, der også gerne sælger en kasse vin og ikke bare enkelte flasker. Vi vil gerne sælge kaffe, te og chokolade til fornuftige priser. Det skal være tilgængeligt, og vi vil gerne have hverdagskunder, som ikke kun vil købe rødvinsflasker til 300-400 kroner. Den mulighed vil der også være, men vi ved jo, hvilke kunder der er flest af, og dem vil vi gerne lave et godt sted for, sagde Michael Bisgaard.
PusterumSom noget nyt poppede Pusterum med veninderne Jette Borg Petersen og Mette Bak Christensen op i det tidligere Mathias Mens Wear i Sct. Mathias Gade - og den placering skulle vise sig at give pote for indsamlingen, der løb fra 1. til 10. oktober.Intet mindre end 150.788 kroner blev givet videre til Mødrehjælpen i Viborg. Et donationsbeløb, der er mere end dobbelt så stort, som den hidtidige rekord for Pusterum.- I år kom der otte lastbiler fyldt med genbrugsvarer. Det har været hårdt, det har det helt bestemt. Men nu hvor vi står med en pose penge, som vi kan give ud, så tænker vi: "Fedt at vi gjorde det igen!", sagde Jette Borg Petersen efter indsamlingen var slut.
HammerbilligtDet startede egentlig med, at hjemmet trængte til en gevaldig oprydning. Men da Jonna Hammer fandt ud af, at Tøjhunden i St. Sct. Hans Gade stod foran at skulle lukke, fandt hun på at leje butikken, der ligger ved siden af Bodega Sankt Hans - og forsøge at komme af med alle sine lopper på den måde.- Garagesalg og loppemarkeder er jo lukket ned, så nu prøver jeg at komme af med tingene på denne måde. Jeg skal ikke tjene på det, så bare jeg kan tjene til huslejen, vil jeg være godt tilfreds, sagde Jonna Hammer om butikken, der åbnede 8. oktober.
D'let - Det Grønne KøkkenD'let - Det Grønne Køkken åbnede sin 12. restaurant i Danmark, da kæden i starten af oktober indtog Sct. Mathias Centret med thai-inspireret buffetmad.Som det er gængs kutyme i buffeter, vælger man selv sin mad, hvorefter man betaler ved kassen for den mængde, man har taget. 12,95 kroner koster det pr. 100 gram, og så er det op til gæsten selv, hvor meget der skal på tallerkenen.- Man slipper for at stå med en tallerken, hvor man ikke kunne spise halvdelen alligevel. Og med et bredt udvalg af autentisk thaimad, som er god næringsrig kost, skal man nok finde noget, man kan lide, siger ejer Claus Juul, der tirsdag den 1. september i Slagelse åbnede sin 11. restaurant.
Hos MorfarPoul Winther Christensen havde i mere end 40 år drømt om at åbne sit eget spisested – og i en alder af næsten 60 år, gjorde han noget ved det. I weekenden den 10.-11. oktober åbnede han ”Hos Morfar” i Houlkær.Maden er klassisk, lavet fra bunden og menukortet byder på bøffer, wienerschnitzel og smørrebrød.- Jeg håber, at det bliver et lokalt samlingssted for folk herude i Houlkær-området. Men resten af Viborg og oplandet er også velkomne, fortalte Poul Winther Christensen og fortsatte:- Det er en familierestaurant. Børn skal naturligvis også lære at gå på restaurant, og der er plads til dem. Det er et sted, hvor man skal komme, uden at det behøver at være fornemt. Man er velkommen både med og uden slips. Og har man en travl hverdag, hvor man gerne bare vil have maden med hjem, er der også mulighed for take away.
MiomioDet er over et år siden, at Street Food lukkede og efterlod sig tomme lokaler centralt i byen – men 31. oktober blev butikken fyldt med noget helt andet, da Maja Wistisen rykkede ind med boliginteriør-butikken Miomio.Indtil da have Miomio haft adresse på Ærøvej i ”Den Hvide Fabrik” i seks år. Men nu var tiden inde til at flytte i nyt.- Lokalerne på Ærøvej var ikke designet til at have de 600 kvadratmeter, som jeg var kommet op på. Jeg er gået fra at have en webshop og et lokale på 80 kvadratmeter til at vækste markant den seneste tid. Derfor har vi også brug for at være et mere centralt sted, fortalte Maja Wistisen.
Fitnessmentor KlubMichael Schou åbnede i efteråret sit nye fitness-center, Fitnessmentor Klub, som ifølge indehaveren er anderledes end mange af de træningscentre, man ellers ser i Viborg. På St. Sct. Peder Stræde havde centret – ud over lokale samarbejder med andre personlige trænere - indgået et samarbejde med Shape Up & Dance, så stedet i starten havde sin egen dansehal.- Måden vi gør det på, har jeg ikke set ret mange andre steder. Og det bliver med meget mere fokus på at hjælpe folk med livsstilsygdomme og overvægt eller hjælpe folk med at komme tilbage efter sygdom eller skader. Det bliver hr. og fru Danmark, der kommer her - og ikke særlig mange bodybuildere, lyder det fra Michael Schou.
Racingdenmark – Runners CornerRacingdenmarks butik i Viborg - også kendt som Runners Corner – lukkede med udgangen af september, og personalet er rykket til Silkeborg. En fusion mellem Racingdenmark og Eventyrsport gjorde, at butikkens fysiske rammer blev for små, og dermed lukkede butikken, der næsten nåede at få 20 år på bagen.- Vi har været rigtig glade for butikken i Viborg, men med vores nye koncept har vi brug for større butikker, og her fungerer vores mindre butik i Viborg ikke rigtig, fortæller indehaver Jesper Valbak, der aldrig rigtig overvejede at finde et andet sted at åbne i Viborg.- Da vi planlagde dette, arbejdede vi ud fra, at vi skulle have Viborg-personalet med de 30 kilometer mod syd i Silkeborg.
Meny-Torv5. november kunne Købmand Lasse Lauritsen ikke bare åbne sin renoverede Meny-butik i Sct. Mathias Centret. Han kunne også byde på den første kop kaffe i det helt nye ”Meny-Torv", som blev lavet ude foran dagligvarebutikken i den sidste del af butikkens istandsættelse.- Jeg oplever et stort behov for at give ikke bare mine egne kunder - men alle kunder i Sct. Mathias Centret - et sted, hvor de kan mødes og være fælles om en hyggelig pause fra dagens gøremål, sagde Lasse Lauritsen om det nye initiativ og fortsatte:- Vi har valgt at fusionere fastfood, bistro, café og et supermarked på en ny måde. Det betyder, at vores kunder ligesom hidtil kan stille den hurtige sult med en fransk hotdog, sandwich eller kage, ligesom de kan nyde en pause med en god kop kaffe eller måske en café latte, sagde Lasse Lauritsen.
Mẹ Vietnamese KitchenTrang Dai Le overtog i efteråret Hjultorvets Grill & Isbar, som hun siden gjorde klar til sit helt eget koncept: Autentisk vietnamesisk mad under navnet Mẹ Vietnamese Kitchen.Maden i Mẹ Vietnamese Kitchen er knyttet op på det autentiske vietnamesiske køkken med supper, wokretter og fokus på sund, grøn mad.- Menukortet bliver lavet helt om. Den tidligere ejer (Dien Troung, red.) har også haft wokretter, men ellers ændrer jeg fokus til autentisk og traditionell vietnamesisk mad. Vi holder dog fast i grill-retter til børn som for eksempel nuggets og pommes frites, fortalte Trang Dai Le, der 14. november officielt skiftede navnet Hjultorvets Grill og Isbar ud med Mẹ Vietnamese Kitchen.
Viborg FF fanshopFra mandag den 23. november og frem til den 22. december, åbnede Viborg FF sin helt egen fanshop i Viborgs gågade. Det var på adressen Gravene 1, hvor Viborg FF’s sponsor, Andelskassen, tidligere lå - og som i perioden på lidt over fire uger gav Viborg FF lov til at låne lokalerne.- De senere år har vi oplevet større efterspørgsel på adventsgaver og julegaver fra Viborg FF. Vi åbner butikken og håber at støde på en masse mennesker og få en god snak om spil og alt muligt andet, sagde kommerciel chef i Viborg FF, Rasmus Ingeman.
RefoodmeI Vestergade 4 kunne man fra den 19. november og frem mod jul købe snacks og julesmåkager i pop up-butikken ”Refoodme”, mens der tre dage om ugen var mere måltidsrigtigt mad til salg.Det var Familien Herringe, der havde arrangeret butikken med hjælp fra en stribe frivillige og masser af sponsorater, lige som Living Orang havde lagt lokale til – og hele overskuddet gik til Børnecancerfonden.I syv år har familiens datter, 12-årige Catharina, levet med en tumor i hjernen.- Nu hvor jeg ikke har levet et helt almindeligt børne- og ungdomsliv, så har jeg fået en masse andre ting ind i mit liv, og der har for eksempel været gode mennesker og oplevelser på vejen. Når vi samler ind til Børnecancerfonden, så er det en måde at sige tak på. Det vil jeg virkelig gerne - og jeg håber, der kommer mange penge, som vi kan donere, når det hele er slut, sagde Catharina Herringe.
Aldi på Koldingvej, ViborgAldi er den første dagligvarebutik i Viborg, der er åbnet i tiden med mundbindsrestriktioner, da den nye butik på Koldingvej slog dørene op fredag den 20. november.Flere boliger på Koldingvej måtte lade livet, og derfor fremstod der mens opbygningen af den nye Aldi stod på et stort ”hul” på den normalt tætindhyllede vej.Men i november stod den spritnye butik klar, med moderne inventar og højt til loftet – og så blev butikken fyldt med varer på rekordtid, lød det fra butikschef Steffen Nielsen.- Da vi startede mandag, var her ganske tomt. Vi har fået fyldt det hele på fire dage. Det er vist en rekord hos en dansk Aldi, sagde Steffen Nielsen.
Kattholt KeramikI et par uger prøvede Kathrine "Mulle" Henriksens sin pop-up butik Kattholt Keramik i den gamle museumsbygning på Hjultorvet. I butikken var det muligt at købe keramikmaling, så man selv kunne male de genstande, man købte.- Jeg tror, at jeg var lidt "corona-sur". Alt er efterhånden besøgt og prøvet, så der skulle ske noget nyt, som man kunne foretage sig i denne tid. Ved at rykke ind til byen bliver det mere tilgængeligt, end det er i Tapdrup, sagde Kathrine Henriksen og fortsatte:- På landsplan er keramikmaling det største indenfor krea-detailhandel, og i de helt store byer er det allerede kæmpestort.
Fit4uFitnesscenteret Fit4u, som lå i Gravene, lukkede 27. november. Det skrev træningscenteret i simpel stil på en seddel, som blev hængt op i centrets vindue.Centret forklarede på sedlen, at lukningen skete som en følge af dårlig økonomi efter corona-krisen. På konkurser.dk kan det ses, at Fit4u.nu Viborg ApS er begæret konkurs.Avisen var i kontakt med direktør Morten Kjertan Nielsen, men han ønskede ikke at kommentere yderligere på centrets lukning.Fit4u har været beliggende i Gravene siden 2019.
Viborg GrøntsagerTorsdag den 10. december åbnede Viborg Grøntsager i Vesterbrogade 12 med Salah Gharib Ali som indehaver. Han kommer fra en lignende tjans i Holstebro, hvor han også havde minimarked, og i Viborg overtog han tilladelsen til forretningen fra Dumpen.Butikken havde ligget i Dumpen i otte år, men man kunne ikke blive enige om at forlænge lejeaftalen, og så blev den nye placering i Vesterbrogade i de lokaler, som har stået tomme i mere end år, efter de senest husede Old Irish Pub og inden da Dickens.
Ild.pizzaLige på forkant af den seneste corona-nedlukning åbnede Ild.pizza den 9. december en afdeling i Viborg på Holstebrovej på en placering, som lægger op til takeaway, og dermed ikke blev hårdt ramt af decemberens nedlukning.- Det er en god indfaldsvej, hvor det er nemt at køre ind og hente i bil. Det passer lige ind i det koncept, vi har. Vi kan godt lide idéen med, at man lige svinger ind og henter pizzaen og så tager den med hjem og spiser der. Men der er altså også mulighed for at spise i pizzeriaet med omkring 20 siddepladser, sagde Younes Deaibes tilbage i august.Planen var, at man skulle åbne i oktober, men på grund af nogle forsinkelser med andre restauranter, måtte Viborg også vente lidt med sin åbning. På åbningsdagen gik hele omsætningen til Viborg FF, der ved den lejlighed fik små 30.000 kroner ind på kontoen.
Tøjeksperten StoholmDen 23. december var sidste arbejdsdag efter 40 år med tøjsalg i Stoholm for 65-årige Lars Højrup. Dermed er det også slut med herretøjsbutik i byen. Lars Højrup går nu på efterløn og om to år venter pensionstilværelsen for den mangeårige tøjsælger.- Det bliver da vemodigt, for det har været et fantastisk arbejdsliv, og jeg kommer da til at savne den daglige kontakt med kunderne, sagde Lars Højrup og fortsatte:- Jeg har forhørt mig i kæden, om der kunne være en afløser, men det er ikke lykkedes. Faget er, som alle siger, presset af nettet, men også af at folks vaner har ændret sig. Man køber mindre tøj og af bedre kvalitet og ikke sæsontøj i form af vinter- og sommergarderobe i samme grad som tidligere, siger Lars Højrup.

Kommende åbninger

Pablo’s, Viborg SvømmehalFra 10. januar er der en ny mand i spidsen for Viborg Svømmehals café, hvor Pablo Fouilloux på sin helt egen måde vil forsøge at løfte både madoplevelsen og de fysiske rammer.Og det gav en del debat på Facebook.For Pablo´s koncept er økologisk, bæredygtig – og vegansk. Dermed er det slut med skinkesandwich i svømmehallens café, mens der stadig er pommes frites i café, sammen med smoothies, smoothie bowls, veganske sandwich og diverse juicer.Men er konceptet med vegansk mad lidt for ”moderne” til Viborg?- Hvis ikke jeg havde set, hvordan det var gået med hans ”forsøgsbutik” i gågaden, så ville jeg nok også have troet det. Men jeg kan se, at der kommer rigtig mange i Pablo’s, så jeg er slet ikke nervøs for den del, sagde bademester Carsten Jalk, da han og Pablo Fouilloux i Viborg Nyt fortalte om den kommende åbning.
SinatraDer er ny natklub på vej til Viborg - og meningen var, at den skulle have været åbnet 1. september.Men da nattelivet på det tidspunkt måtte lukke klokken 22, så er Sinatra Bar stadig ikke at finde i Vesterbrogade 3, hvor der tidligere var Spot On og tidligere end det; Chaplin.- Nu tager vi det stille og roligt. Vi aner ikke, hvornår vi kan åbne, og det må vi affinde os med, men jeg må indrømme, at det var noget af en spand kold vand, vi fik i hovedet, da vi igen fik besked på, at vi skal lukke klokken 22, sagde Kim Bach tilbage i Oktober.Bag det nye diskotek står Kim Bach, Stefan Vester og Kim Krull Jørgensen. De to førstnævnte har hver sat sig på 30 procent af ejerskabet, mens sidstnævnte snupper de resterende 40 procent.- Vores ambition er at skabe et sted, hvor musikken skal spille den helt store rolle, men rammerne skal også være noget helt særligt, sagde Kim Bach, der altså for tredje gang i sin Viborg-tid vil drive diskotek i Vesterbrogade nummer 3.
EDC Poul Erik BechOm ganske kort tid vil EDC Poul Erik Bech rykke endegyldigt fra St. Sankt Peder Stræde til hjørnet af Nytorv, hvor Garbitch tidligere lå. Det nye lokale passer bedre til antallet af medarbejdere, og så lokkede placeringen.- Her har vi synlighed og tilgængelighed. Vi har en helt anden strøgtrafik her, lød det fra Bo Jørgensen, der er erhvervschef og blandt partnerne hos ejendomsmægleren.Han blev suppleret af sine partnere:- Mange tror, at alt foregår på nettet i dag. Men det gør det ikke. Vi ser også kunder, der går forbi vinduet og stopper op for at se på boliger. Det kan endda være, at de kommer ind og vil have en salgsopstilling med, men det kan også være dem, der tænker i at sætte til salg, fortalte Jan Rind Andersen.- Og selv hvis folk ikke kommer ind, så vil vi måske stadig være den første ejendomsmægler, de tænker på, fordi de lige er gået forbi lidt tidligere, sagde Louise Bæch Kristensen.
Bocco´s"Bacco’s" bliver navnet på et nyt italiensk spisested i Viborg, som åbner i starten af det nye år. Familien Bach, der blandt andet har Nytorv 11, står bag. Den nye restaurant kommer til at åbne, hvor Gorms lukkede i slutningen af 2019 ved Sct. Mathias Port.- Det skal være et stemningsfuldt og fedt sted at komme. Et moderne pizzeria, hvor folk har lyst til at sidde at hygge sig. I stueetagen skal der være drinks, mens førstesalen bliver rendyrket restaurant, fortalte Kim Bach og fortsatte:- Jeg er sikker på, at pizzeriaet kommer til at gå godt. Udfordringen med Gorms pizzaer var, at de kostede mellem 130 og 155 kroner stykket. Det går bare ikke i Viborg. Vores koncept bliver langt fra dyrt. Det bliver mad, alle har råd til.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce