Annonce
Viborg Nyt

Antallet af spritulykker i trafikken falder - salget af alkometre slår rekord

Juletiden er højtid for spritkørsel. Heldigvis falder antallet af spritulykker med tilskadekomne i Danmark. Pr-foto
Antallet af spritulykker i trafikken er faldet de sidste 20 år i Danmark. Samtidig er salget af alkometre i julefrokostsæsonen steget.
Annonce

Danmark: I december har vi netop haft højtid for julefrokoster, men desværre også for spritkørsel. Heldigvis er antallet af spritulykker med personskade faldet meget de seneste 20 år i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 1998 kom 1.474 personer til skade i trafikken i forbindelse med en spritulykke, hvoraf de 126 blev dræbt. I 2018 var det samlede antal tilskadekomne nede på 394, hvoraf de 32 blev dræbt.

En del af forklaringen på den positive tendens kan være, at et stigende antal danskere vælger at tage et alkometer med i tasken, når de skal til julefrokost. I hvert fald er salget af alkometre i december steget de seneste år. Det viser salgstallene fra Testdig, der forhandler alkometre til private.

- Allerede midtvejs i julemåneden har vi solgt 53 procent flere alkometre hos Testdig i forhold til, hvad vi solgte i hele december i 2017. Vores typiske kunde vil gerne kunne drikke et glas vin eller to til julefrokosten og samtidig være sikre på, at de er i stand til at køre hjem i bil, siger Mikkel Roed, direktør i Testdig, i en pressemeddelelse.

Annonce

Unge køber ikke alkometre

Mikkel Roed mener, at selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem tallene, så er de alligevel forbundet.

- Tallene vidner i begge tilfælde om, at spritkørsel i dag er mindre acceptabelt blandt danskerne. At flere mennesker siger fra over for spritkørsel, og at flere tænker sig om, før de sætter sig bag rattet, hvis de har indtaget alkohol, siger han.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er ni ud af ti af de personer, der bliver taget for spritkørsel i Danmark, mænd. Derfor kunne man forestille sig, at langt størstedelen af kunderne hos Testdig også var mænd. Men tallene viser, at fordelingen er mere jævn. 41 procent af køberne er kvinder. Dog er der ifølge Mikkel Roed sandsynligvis en del af disse kvinder, som køber alkometret til deres mænd.

5,5 procent af køberne de seneste ti år har været under 34 år. Aldersgruppe fra 45 år og op dækker næsten 80 procent af det samlede salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce