Annonce
Viborg Nyt

Børnene flytter hjemmefra - hvad sker der så?

Kimi Sand
Annonce

Viborg: Er jeres børn lige ved at flytte hjemmefra? Eller er de flyttet, og nu sidder I og ser på hinanden og siger: hvad skal vi nu med hinanden? Hvem er vi nu? Gider vi overhovedet at være sammen, når vi ikke har børnene at være sammen om? Har de holdt sammen på os?

Mange ægteskaber går desværre i stykker, når det sidste barn flytter hjemmefra, for pludselig bliver der helt stille. Og der - i stilheden - er der tid til at mærke sig selv og hinanden. Det kan gå op for par, at de ikke har noget at sige til hinanden, når det ikke handler om børn. Det kan også være, at de finder ud af, at de har vidt forskellige ønsker til livet.

Det kan afstedkomme store diskussioner, identitetskriser og nye erkendelser. Derfor kan det være en god ide i ro og mag at sætte sig ned overfor hinanden og spørge og lytte; hvad tænker du, hvad har du lyst til? Og vil du høre, hvad jeg har lyst til. Er det noget, som kan forenes?


Det kan afstedkomme store diskussioner, identitetskriser og nye erkendelser. Derfor kan det være en god ide i ro og mag at sætte sig ned overfor hinanden og spørge og lytte; hvad tænker du, hvad har du lyst til? Og vil du høre, hvad jeg har lyst til. Er det noget, som kan forenes?


Man kan have et ønske om at uddanne sig i en ny retning i arbejdslivet - måske noget, man har gået og ønsket i mange år, men det har der ikke været tid eller råd til.

Man kan tage fritidsinteresser op, som har været lagt til side, mens børnene var små - eller finde helt nye interesser.

Man kan tage selve parforholdet op til overvejelse. Er vi dem, vi var engang? Hvem er vi nu? Elsker vi stadig hinanden?

Dette kan være særligt interessant, fordi man kan give sig i kast med at opdage hinanden på ny, udforske nye ting seksuelt, men også få dybere samtaler om drømme og ønsker og give plads til hinanden.

Der kan også være dem, som bare fortsætter som altid, og ikke ændrer på noget som helst. Hvis begge har det fint med det, så er alt jo godt. Men jeg siger bare, at der er en mulighed for at udvikle jeres parforhold til noget andet.

En ny spændende fase, hvor I kan lære det menneske at kende, som I har kendt i mange år, på en ny måde. Støve hinanden af og opdage, at I stadig er interessante og spændende mennesker, men nu i en ældre og mere erfaren udgave.

Det vil i hvert fald være ærgerligt bare at smide alt det ud, I har oplevet og været igennem sammen, bare fordi livet ændrer sig. Men hvis du har gået og bidt tænderne sammen i mange år for børnenes skyld og bare holdt ud, og hvis din partner ikke har lyttet til dig eller mødt dig, og du ikke føler dig elsket, så er det nu, du har mulighed for at følge dine drømme. Rive dig løs og begynd det liv, du har ønsket så længe.

Men tag først en god og grundig samtale med din partner. Måske ved den anden slet ikke, hvordan du har det, og måske troede han/hun, at du var glad og tilfreds.

Tal om, hvordan du har haft det, og hvordan du har det nu. Måske møder du forståelse, selvom du ikke regnede med det. Måske elsker den anden dig stadig og er parat til at give dig den frihed, du har haft brug for, for at beholde dig i sit liv.

Tal med hinanden, og hvis I har brug for hjælp, så tøv ikke med at finde en terapeut. Det gør mange flere i dag, for det er ikke så tabuiseret mere. Tænk hvis forholdet kunne reddes og blive bedre.

For jeres skyld - ikke for børnenes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Tag på oldtidsløb i Hvolris

Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Viborg Nyt

Nye kostråd - spis planterigt

Annonce