Annonce
Viborg Nyt

Bjarne fejrer dobbelt jubilæum

Bjarne Ramussen, Viborgvejens Auto, kan i år fejre 40 års jubilæum som mekaniker og 20 år som boss i autoværkstedet i Frederiks. PR Foto
Bjarne Rasmussen fra Viborgvejens Auto i Karup har i år været mekaniker i 40 år - 20 af dem som boss på sit eget autoværksted.
Annonce

Karup: Mekaniker Bjarne Rasmussen kan i år fejre hele to jubilæer.

Udover at kunne fejre sit 40 års jubilæum som mekaniker, er det i år 20 år siden Viborgvejens Auto så dagens lys. De fleste der har kørt på Viborgvej mellem Viborg og Karup har bemærket værkstedet i nummer 85 Det var en gammel iværksætterdrøm, der blev til virkelighed, da mekanikeren Bjarne Rasmussen i 1999 bød den første kunde velkommen på værkstedet i Frederiks.

Efter 20 år i branchen besluttede han sig for at blive boss på eget værksted, og åbnede værkstedet i lokalerne ved siden af den private bolig.

Lige siden har der været nok at lave for Bjarne Rasmussen og hans mekanikere, og værkstedet, hvor man i dag servicerer alle bilmærker, er da også blevet udvidet siden.

Annonce

Håndværk og service

Baggrunden for den mangeårige succes er, ifølge Bjarne, enkel: Godt håndværk og god service.

- Kunderne kan ikke undvære deres bil ret længe, og vi arbejder benhårdt for altid at få bilerne klar til tiden - også selvom det til tider resulterer i længere arbejdsdage.

Blandt opgaverne på værkstedet er synsklargøring, serviceeftersyn, fejlfinding og udbedring, skift af dæk og fælge og meget andet.

Annonce

Hastig udvikling

Der er sket meget med bilerne i de 40 år, Bjarne Rasmussen har arbejdet som mekaniker.

I dag styres det meste af elektronik, og værkstedet investerer derfor løbende i nyt grej for altid at være opdateret med det nyeste måleudstyr og diagnoseværktøjer.

Bjarne og mekanikerne opdateres også i takt med udviklingen. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt, og efteruddannelse har derfor høj prioritet hos mekanikerne på Viborgvej.

Bjarne har selv uddannet tre mekanikere de seneste 20 år - nummer to arbejder stadig på værkstedet og kan i år fejre sit 10 års jubilæum. Bjarne Rasmussen ser ud til at have fundet opskriften på, hvordan man driver et godt værksted - i hvert fald har der været travlhed på Viborgvej 85 siden starten i 1999.

Og der er ikke meget der tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Annonce