Annonce
Viborg Nyt

Blød penis, stive blodkar?

Impotens er det første tegn på risiko for blodpropper
Annonce

Viborg: Åreforkalkning er den enkeltsygdom, der slår flest danskere ihjel hvert år.

Opbyggende åreforkalkning af ens blodkar øger markant risikoen for at dø af en blodprop i hjertet. Mænd har dog den fordel, at de bliver advaret af deres penis omkring tre til fem år før, at de får en blodprop i hjertet.

Impotens opstår oftest på grund af åreforkalkning i blodkarrene i mandens penis. Denne åreforkalkning kan senere gå ud over hjertet og måske koste én livet. Der ses nemlig markant mere åreforkalkning af blodkarrene i hjertet og penis hos de mænd, som har udviklet impotens.

Denne åreforkalkning kan være med til at forklare, hvorfor mænd med impotens har en højere dødelighed af hjertekarsygdomme og blodpropper. Faktisk har mænd med impotens i 40-års alderens hele 5000 procents øget risiko for at dø af en blodprop i hjertet!

En hængende penis kan altså være det første tegn på en livstruende hjertesygdom hos mænd. Grunden til, at øget åreforkalkning går ud over penis først, er, at blodkarrene forneden er mindre end blodkarrene i hjertet. Der skal derfor mindre åreforkalkning til, før penis mister sin effekt. De fleste ville måske tænke, at det er godt vi har Viagra!

Men, det redder jo ikke hjertet at tage Viagra. Det gør livsstilsændringer derimod.

Sundhedsholdet i Viborg Nyt

I 2020 vil Viborg Nyt have faste klummer med vores "sundhedshold", der sætter fokus på gode vaner, kost, motion og andre sundhedsfremmende emner.

Stig Ladefoged er 27 år og uddannet sygeplejerske. Han har specialiseret sig i livsstilsmedicin og er ekspert i ernæringsforskning. Med virksomheden "Den Plantebaserede Sygeplejerske" forsøger han at formidle forskning om livsstil og sundhed til danskerne, mens han bruger denne forskning til at hjælpe mennesker mod et bedre helbred.

Det tre på sundhedsholdet er Stig Ladefoged, Daniella Sanchez og Brian Nielsen.

Annonce

Sund livsstil for hjertet og penis

Vi ved, at et højt kolesterolniveau i blodet kan være en risikofaktor for impotens. Det hænger godt sammen med, at det kan være gavnligt for hjertet at spise mere plantebaseret.

Ved en livsstilsændring til mere plantebaseret kost kan man sænke både blodtrykket, kolesteroltallet og reducere brystsmerterne hos patienter med åreforkalkning i hjertet.

Samtidig er plantebaseret kost den eneste kostform, der kan fjerne åreforkalkning i blodkarrene. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der for hver servering frugter og grøntsager, ses en reduceret risiko for impotens med 10 procent. Jo flere planter, desto bedre!

Hovedkonklusionen fra seks forskellige kliniske studier af mænd med impotens viste, at mænd kan forbedre deres impotens og seksuelle funktion ved at spise flere frugter, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter og valnødder samt dyrke motion.

Annonce

Brug impotens som vendepunkt

Selvom den hænger, kan man stadig rette op på problemet ved at ændre sin livsstil. Forskningen viser, at mænd bør tage impotens som et alvorligt tegn på høj risiko for hjertesygdom. Det er et direkte vindue ind til mandens hjerte. Et hjerte, der skal have hjælp.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce