Annonce
Viborg Nyt

Bliv julevært eller julegæst: Ingen må sidde alene i julen

Juleaften skal ingen sidde alene hjemme. I Viborg kan man finde mennesker at holde jul sammen med på julevenner.dk. PR foto
Bliv julevært eller julegæst på Julevenner.dk og få en uforglemmelig juleaften sammen med andre.
Annonce

Viborg: Fredag 1. november i år åbnede Røde Kors og Boblberg op for hjemmesiden julevenner.dk - en digital platform, der sammen skaber kontakt mellem værter og gæster, som har lyst til at holde juleaften sammen. Boblberg og Røde Kors samarbejder til dagligt om at skabe fællesskaber for alle, men særligt julen er en tid, hvor ingen må sidde alene, og hvor fællesskab har ekstra stor betydning. Derfor kan man, hvad enten man ønsker at åbne sin dør for andre mennesker, eller ønsker at blive inviteret ind som julegæst, gå ind på julevenner.dk og tilmelde sig som julegæst eller julevært.

Røde Kors har i syv år kørt konceptet med Julevenner manuelt, men håber i år på, at kunne ramme endnu bredere end hidtil med Boblbergs nuværende digitale fællesskabsplatform.

Der kan være mange grunde til at være julegæst, og søge et hjem at holde juleaften i. Nogle melder sig med deres børn for at holde jul blandt andre børnefamilier. Andre er langt væk fra familie, eller har af anden grund mangel på omgangskreds, og nogle er nysgerrige på, hvordan det er at holde dansk jul.

Annonce

Stor interesse

Ligeledes kan der være mange grunde til, at man som julevært inviterer andre mennesker hjem i julen. Nogle melder sig for at møde nye mennesker, andre vil gerne dele danske juletraditioner med andre kulturer, og nogle vil bare gerne skabe en uforglemmelig aften til gavn for dem, der står udenfor.

Interessen for nye julefællesskaber er stor. Allerede inden december havde mere end 300 personer oprettet sig som julevært eller julegæst. Når man har meldt sig som Juleven, kan man se de andre Julevenner og blandt dem søge en Juleven, man gerne vil fejre juleaften med.

Det er helt gratis at bruge julevenner.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce