Annonce
Viborg Nyt

Bugfedt dræber: Løsningen er ikke vægttab

Du kan ikke komme bugfedmen til livs, hvis du sidder stille. Det er nødvendigt at få gang i kroppen. (Arkivfoto)
Du bør kigge mere på din livvidde end tallet på din vægt. Der kan nemlig sagtens gemme sig farligt fedt, selv om du er normalvægtig.

Danmark: Hvis tallet på vægten er lidt højere, end du ville foretrække, så er det ikke nødvendigvis noget at være så bekymret over.

Til gengæld skal du være opmærksom på ekstra fedtdepoter rundt om livet. Det indikerer nemlig, at fedtet sidder rundt om dine organer.

Og bugfedtet udgør den største risiko for din sundhed. Det viser et nyt, stort metastudie. Her har et internationalt forskerhold analyseret 72 studier med tilsammen over 2,5 millioner deltagere, som er blevet fulgt i mellem 3 og 24 år.

Annonce

Studiet er publiceret i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The BMJ.

- Bugfedme er udtryk for, at der er fedt mellem de indre organer, siger læge og professor Bente Klarlund fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

- Det sidder på et forkert sted, bliver betændt og sender betændelsesmolekyler ud i blodbanen. Det kan man allerede se efter få uger, tilføjer hun.

Inflammationsstofferne øger risikoen for blodpropper, diabetes, demens og kræft, forklarer Bente Klarlund.

For at finde ud af, om bugfedme er et problem for dig, kræver det noget så simpelt som et målebånd.

Mål rundt om livet, og hvis din livvidde er mere end halvdelen af din højde, så er det for stort.

Din vægt eller dit BMI-tal kan nemlig ikke afsløre det.

- Man kan faktisk godt have bugfedme, selv om man er normalvægtig. Så det er ikke bare et spørgsmål om at tabe sig, siger Bente Klarlund og fortæller samtidig, hvordan du kommer det til livs:

- Det er et spørgsmål om at motionere. Når man motionerer, så tager det faktisk fedt derfra.

Forestil dig, at man har en gruppe personer, som man begynder at træne med og samtidig beder om at holde vægten. Så kan man se på skanninger og ved at måle dem, at bugfedtet svinder ind.

Motionen virker antiinflammatorisk på kroppen. Rådet er, at du rører dig 30 minutter dagligt. Og så vil du efter uger eller måneder kunne spænde livremmen ind.

For hver gang taljeomkredsen stiger med 10 centimeter, fandt forskerne, at der var en 11 procent højere risiko for dødelighed.

Men fedt er altså langtfra bare fedt. Metastudiet viser nemlig også, at større hofter eller lår er knyttet sammen med en lavere risiko for for tidlig død.

En stigning i hofteomkredsen på 10 centimeter var forbundet med en 10 procent lavere risiko for dødelighed. Og en stigning i låromkredsen på 5 centimeter betød et fald på 18 procent.

Ifølge forskerne antyder deres resultater, at "målinger af central fedme (bugfedme, red.) kan bruges som en supplerende tilgang i kombination med body mass index for at bestemme risikoen for for tidlig død".

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Da restriktionerne forsvandt, kom turisterne: - Vi er glade og meget lettede

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Gå på jagt i efterårets spisekammer

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Varehusgigant mødte massiv modstand i Viborg: Nu kan den fejre 30 år i byen

Viborg Nyt

Klumme: Ældre og fysisk aktivitet - det er aldrig for sent at komme i gang

Viborg Nyt

Den lange hale skal væk: Dine klik på nettet er med til at bestemme, hvad der kommer i avisen

Viborg Nyt

Efter 35 år med stofsalg er det slut: - Har allerede arbejdet i 100 år

Viborg Nyt

Viborg Big Band og Bobo Moreno hos bilforhandleren

Viborg Nyt

Se billederne: Stort fremmøde da det nye Jafi officielt åbnede

Viborg Nyt

Efterårets første bogcafé på Skakbrættet

Viborg Nyt

Søndermarkskirken fyldes med toner fra Harry Potter, Løvernes Konge og Star Wars

Viborg Nyt

Sparekasse har fundet sin plads i den østlige bastion: - Vores kunder behøver ikke at have mange penge

Viborg Nyt

Vinforhandler erklæret konkurs: Den store forklaring er corona

Viborg Nyt

Klimavalgmøde i Musiksalen

Viborg Nyt

Jagtbutik har vokseværk: Får Danmarks næststørste våbenafdeling med sikkerhed som i nationalbanken

Viborg Nyt

Foredrag med Birgithe Kosovic

Viborg Nyt

Kunder kan selv lukke sig ind hos blomsterhandler: Giver helt nye åbningstider

Viborg Nyt

Motion med Kis Østergaard

Viborg Nyt

Opråb fra lokal apoteker: Husk at aflevere medicinrester på apoteket

Viborg Nyt

Flere testcentre i oplandet lukker

Viborg Nyt

Gør brætspil til en succes - selv for den dårlige taber

Viborg Nyt

Efter 16 måneder: Priser på sommerhuse falder

Viborg Nyt

App samler arrangementer i Viborg Kommune

Viborg Nyt

Tre nye bestyrelsesmedlemmer og ny næstformand i VibLand

Annonce