Annonce
Viborg Nyt

Butik tilbyder window shopping: Se tøjet i vinduet, betal via mobilen og modtag derhjemme

Companys har i øjeblikket "window shopping", hvor nogle af de bedste tilbud i januarudsalget bliver kørt frem i vinduet.
Annonce

Viborg: Der er flere kreative løsninger på at tilbyde kunderne fortsat at købe lokalt, selvom butikkerne er tvunget til at have lukket dørene.

Hos Companys i Viborgs gågade har man blandt andet sat de nogle af de bedste tilbud i januarudsalget frem i vinduet, så kunder kan få syn for sagen. Man kan herefter kontakte personalet på telefon, over Facebook eller Instagram - hvor man i øvrigt også kan se på tøjet - for at bestille.

Herefter betaler man med mobilepay, og så bliver tøjet leveret hos kunden privat, næste gang der skal køres varer ud.

- Vi er en del af en kæde, så vi har ikke et lokalt website, man kan bruge. Så hvis folk skal handle hos os lokalt, måtte vi finde på et eller andet, fortæller Tania Illum, der er ejer af Companys i Viborg sammen med Joy Døssing.

Og det har været en god idé at tænke anderledes.

- Det har faktisk givet helt vildt godt. Vi er ikke i nærheden af en normal januar, men der er ingen tvivl om, at det giver noget - og vi er også glade for, at vi kan vise kunderne, at de kan støtte de lokale butikker i stedet for bare at handle på nettet, siger Tania Illum.

Hun glæder sig selvsagt til, at butikkerne igen må åbne - og er ikke bange for at køre et solidt udsalg til den tid.

- Vi har varer, som vi gerne skal af med. Det bliver nok nedslag i prisen 50 procent frem for 20 eller 30 procent. Vi har retningslinjer i butikken, så vi kan styre det, hvis der kommer mange mennesker, lover Tania Illum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Viborg Nyt

Nye kostråd - spis planterigt

Viborg Nyt

Pølsevognen fylder 100 år

Viborg Nyt

Rasmus forunderlige rejse

Annonce